Spring til indhold
Hvem har producentansvaret for emballage?
Hvornår tilgængeliggøres en emballage?

Hvornår tilgængeliggør I en emballage?

Få overblik over, hvornår en emballage anses for tilgængeliggjort på det danske marked, og hvad det betyder for jeres forpligtelser.

Tilgængeliggørelse er et centralt begreb i reglerne om producentansvar. Det er det tidspunkt, hvor I gør en emballage eller et emballeret produkt tilgængeligt på det danske marked. Tidspunktet er vigtigt, fordi det kan have betydning for, hvornår jeres producentansvar indtræder.

Hvad betyder tilgængeliggørelse?

I tilgængeliggør en emballage, når den stilles til rådighed på markedet som led i erhvervsvirksomhed. Det gælder både tom emballage og emballage, der indeholder et produkt.

Tilgængeliggørelse betyder enhver levering af emballage med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet, uanset om det sker mod betaling eller uden vederlag.

Hvornår er emballagen tilgængeliggjort?

Om en emballage er tilgængeliggjort, afhænger af, om den er leveret med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked. Se eksempler på, hvornår emballage er tilgængeliggjort, og hvornår den ikke er.  

Se eksempler på, hvornår emballage er tilgængeliggjort, og hvornår den ikke er. 

Tilgængeliggørelse sker, når der er indgået en aftale, eller et tilbud er accepteret, om levering eller overførsel af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed til emballagen eller det emballerede produkt.

Eksempler:

  • I sælger emballerede produkter til en kunde, og kunden accepterer jeres tilbud.
  • I indgår en bindende aftale med en distributør om levering af emballerede produkter.
  • I leverer emballage eller emballerede produkter gratis som led i jeres virksomhed.
  • I importerer emballerede produkter til Danmark med henblik på videre salg på det danske marked.

Emballagen er ikke tilgængeliggjort, hvis den endnu ikke er stillet til rådighed på markedet for en anden juridisk eller fysisk person.

Eksempler:

  • Emballagen eller produktet er stadig under produktion.
  • I flytter varer mellem egne lagre eller lokationer uden at overføre ejerskab eller andre rettigheder til en anden part.
  • I importerer emballerede produkter til Danmark, som i selv er slutbruger af.