Spring til indhold
Registrering

Free-ridere og anmeldefunktion

Nederst på vores hjemmeside findes en anmeldefunktion, hvor I eksempelvis kan anmelde virksomheder, som trods salg af omfattede produkter, ikke kan fremsøges i producentansvarsregistret. Virksomheder som importerer eller fremstiller elektronikprodukter, batterier, emballage, engangsplast eller biler til salg i Danmark uden at være registreret kaldes free-ridere.

Hvad er en free-rider?

Der er flere måder at køre på frihjul på. En fællesnævner er, at virksomheden ikke overholder lovgivningen. Derfor er det en fast opgave for os som administrator og Miljøstyrelsen (MST) som tilsynsmyndighed, at håndtere anmeldelser om free-rider virksomheder.

Man kan sige, at en free-rider er en person eller virksomhed, som drager en fordel på bekostning af andre uden selv at fortjene, betale eller optjene til den

Samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DPA

Der foreligger en fast procedure for vores samarbejde med miljømyndigheden ved håndtering af anmeldelser af free-rider virksomheder.

Illustrationen viser  i grove træk, hvordan håndteringen af en free-rider anmeldelse forløber. Eksemplet forudsætter den situation, hvor virksomheden ikke reagerer eller foretager registrering til trods for, at virksomheden vurderes til at være omfattet af producentansvar.

Klageadgang over DPA afgørelse

Det er kun producenten selv eller Miljøstyrelsen, der kan bede DPA om at foretage en konkret afgørelse af, hvorvidt en virksomhed er omfattet af producentansvar eller ej. I tilfælde af, at virksomheden er uenig i vores afgørelse, er der mulighed for at klage til Miljøstyrelsen. Klagen skal inden 4 uger fremsættes skriftligt til Miljøstyrelsen.

Efter de 4 uger vil Miljøstyrelsen tage strafbestemmelserne i lovgivningen i brug

  • Ca. 100
    virksomheder anmeldes årligt
  • ca. 60 %
    registrerer sig efterfølgende
  • 2226
    virksomheder er godkendt i registret.