Dokumenter
RareRecovery: Intelligent opkoncentrering af sjældne jordarter og metaller fra kasserede harddiske
RareRecovery har haft til formål at undersøge mulighederne for at opkoncentrere sjældne jordarter fra gamle harddiske. I dag bliver harddiskene typisk knust, hvorefter man forsøger at frasortere f.eks. aluminium og kobber i store anlæg. Men de sjældne jordarter, og en række andre metaller, går tabt i denne proces og havner i bunken ”blandet metal”. Der er udviklet mekanismer til en automatisk adskillelse af harddiskene samt kemiske og elektrokemiske metoder til udvinding af metaller og sjældne jordarter.