Advisoryboard for kollektive ordninger
Her kan du finde information om DPA's advisoryboard for kollektive ordninger og referater fra tidligere møder.
Formål og opgaver
Dette advisoryboards opgave er at understøtte samarbejdet og kommunikationen mellem Dansk Producentansvar og de kollektive ordninger på tværs af produktområder. Formålet er at skabe en løbende og struktureret videns- og idéudveksling, der sikrer, at de kollektive ordningers erfaringer og perspektiver inddrages i DPA’s arbejde med producentansvar samt at DPA struktureret kan dele viden om administrationen af producentansvaret og udviklingen heraf.
Advisoryboardet fungerer som et rådgivende organ for DPA’s bestyrelse og organisation, og det bidrager med input til både strategiske og praksisnære spørgsmål. Advisoryboardet skal drøfte og eventuelt komme med anbefalinger til, hvordan producentansvaret kan håndteres i praksis – under hensyntagen til gældende lovgivning og med fokus på konkurrenceneutralitet mellem de kollektive ordninger. DPA’s bestyrelse er ikke forpligtet til at følge anbefalinger fra advisoryboardet.
Advisoryboardets opgaver knytter sig til de dele af lovgivningen og de opgaver, hvor DPA har et delegeret myndighedsansvar. Boardet rådgiver således alene om emner inden for DPA’s ressortområder. Opgaverne kan bl.a. omfatte:
- Rådgivning om implementering af lovgivning, reguleringer og politiske initiativer, der påvirker DPA’s ansvarsområder
- Evaluering af igangværende og afsluttede projekter samt anbefalinger til fremtidige indsatser
- Drøftelse af og input til relevante emner
Advisoryboardet for kollektive ordninger består af:
- Ole Sohn, formand og bestyrelsesformand, DPA
- Claus Bjerring, KABoB
- Frederik Kondrup, Emballage Indberetning
- Jakob Kristensen, Dansk Bil-retur
- Jonathan Nielsen, Bilansvar
- Marianne Roed Jakobsen, VANA
- Poul Poulsen, Retur
- Thomas Hansen, RLG RENE GmbH
- Torben Frahm, ERP
- Vebjørn Eilertsen, Recipo
Referater
Afventer udgivelse