Gebyrsatserne er opdateret per juli 2024
Beregn dit årlige gebyr i on-line beregneren
Her kan du beregne og efterberegne, hvilke lovpligtige omkostninger, der er forbundet at varetage producentansvaret for elektrisk udstyr (WEEE), batterier (BAT) eller biler (ELV).
Sådan fungerer det
Når du har valgt produktkategorier, slutbruger og indtastet forventet eller realiseret årlig markedsført mængde afsat til det danske marked (Elektronik og batterier i kg og biler i stk.), bliver du præsenteret for to resultater, som viser beløbet for hhv.:
A: Ny eller genoprettet producent dvs. et engangs-registrerings-/oprettelsesgebyr + et årligt mængdegebyr.
B: Eksisterende producent – årligt mængdegebyr uden registrerings-/oprettelsesgebyr.
NB!
Beregneren vil vise et særskilt beløb kaldet sikkerhedsstillelse for individuelt registrerede virksomheder med husholdningslignende produkter. Sikkerhedsstillelsen sættes som en del af producentens/importørens pligt til at tage eller lade andre tage udtjente produkter retur.
Her betaler I kun lovpligtige gebyrer
Alle andre omkostninger end de, som beregnes og fremstilles her, er ikke lovpligtige omkostninger, men kan bero på privat-kommercielle aftaler med såkaldte producent repræsentanter, også benævnt kollektive ordninger. Den slags omkostninger vedrører ikke DPA’s nationale administration af producentansvaret.