Spring til indhold
Registrering
Adgang til vores register

Sådan gør I - adgang til producentansvarsregistre

Selve login-adgangen til registrene skelner mellem, om jeres virksomhed er registreret med et dansk CVR nummer eller ej. Fremover er det kun udenlandske virksomheder, der kan logge ind med brugernavn og kodeord, mens danske virksomheder og bemyndigede repræsentanter skal anvende MitID erhverv, som administreres på nationalt niveau, Se, hvordan I gør, for fremtidigt at logge ind i producentansvarsregistret.

Privat MitID skal tilsluttes MitID erhverv for at tilgå producentansvarsregistret.
Ledelsesrepræsentanter skal oprette en ekstra erhvervsbruger!

Trin 1 til 3

Nedenfor kan I se, hvordan I med et dansk CVR nr. får adgang til registret med MitID Erhverv. Har I allerede MitID erhverv, så gå direkte til trin 2.

Sådan gør I:

Privat MitID

Hvis du kun har privat MitID SKAL jeres virksomhed først tilsluttes MitID Erhverv.

Vejledning til tilslutning til MitID Erhverv (Eksternt link)

Ledelsesrepræsentant

Er du ledelsesrepræsentant skal du oprette en ekstra erhvervsbruger til dig selv. Vælg “Opret bruger” og opret dig selv igen. Det er muligt at oprette flere erhvervsbrugere under samme CPR nummer.

Se mere her på virk.dk  hvis du er ledelsesrepræsentant

 

Gå videre til næste trin 2: Tildel rettigheder”.

Når I er tilsluttet MitID erhverv (Trin 1) skal dén der administrerer jeres MitID i virksomheden, tildele jeres MitID “rettigheder” for at få adgang til vores register. Følg venligst vejledningen nedenfor.


NB! Særligt for Ledelsesrepræsentanter
Er du ledelsesrepræsentant skal du oprette en ekstra erhvervsbruger til dig selv. Vælg “Opret bruger” og opret dig selv igen.  (Det er muligt at oprette flere erhvervsbrugere under samme CPR nummer). Tildel den nye erhvervsbruger DPA-rettigheder ved at følge vejledningen nedenfor.

MitID administrator – sådan gør du

  • Find den pågældende medarbejder i jeres virksomhed og vælg ’Redigér bruger’
  • Vælg ’Tildel rettigheder’ under afsnittet Rettigheder.
  • Find kategorien: “Miljø og landbrug”
  • Hvis I har elektronik, batterier, filtre:
    -Sæt hak ved ’Producentansvar W/E/B/F: Virksomhed’
  • Hvis I har emballage, engangsplast eller fiskeredskaber:
    -Sæt hak ved “Producentansvar: Virksomhed”
  • Vælg ’Tildel rettigheder’

Du er nu klar og kan gå til registret og logge ind (trin 3)

Når trin 1 og 2 er foretaget kan medarbejderen fremover tilgå producentansvarsregistret via:

Registeradgang

NemLog-in med MitID erhverv

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for den adgangsløsning, som offentlige og privatoffentlige myndigheder - og dermed DPA - er forpligtet til at anvende ved registrering og indberetning af lovpligtige oplysninger. Det er derfor dér, I først og fremmest skal henvende jer, når I som virksomhed skal sikre adgangen til jeres virksomheds og medarbejderes adgang til offentlige registreringssystemer.

Gå til MitID Erhverv

Dansk virksomhed: Kontakt jeres MitID administrator

Aktørgrupper som er registreret med dansk CVR-nummer:

Når jeres virksomhed eller organisation bliver tilmeldt NemLog-in, bliver der samtidig udnævnt en administrator, som kan tildele medarbejdere roller og rettigheder ved brug af adgangscertifikatet til NemLog-in. Administratoren kan være dig selv, hvis det er en enkeltmandsvirksomhed, eller en leder eller medarbejder i virksomheden.

Når du eller medarbejdere i virksomheden skal have adgang til producentansvarsregistret, skal administratoren først tildele adgangsrettighed til pågældende medarbejder. I DPA bruger vi betegnelsen “systembrugere”, hvilket er de personer, som den pågældende aktør har oprettet som bruger af producentansvarsregistret. I kan eventuelt undersøge, om det er de samme medarbejdere, som fremover skal tildeles rettighed til at tilgå producentansvarsregistret med MitID Erhverv.

 

Udenlandsk virksomhed: Adgang med brugernavn og kodeord

Aktørgrupper uden dansk CVR nummer:

Alle ovenstående aktører fx producenter uden for EU, kollektive ordninger eller revisorer for EU-virksomheder, skal ved deres registrering eller e-mailinvitation oprette et brugernavn (som regel e-mail) og et kodeord. Disse oplysninger skal I som altid indtaste i felterne på login-sidens højre side.

Aktører under producentansvarslovgivningen

Jeres virksomhed er registreret i producentansvarsregistret med forskellige roller og har derfor adgang til forskellige data og funktioner. Login til registret er baseret på, om I er registreret med et dansk CVR nummer eller ej.

Aktørrollerne er:

  1. Producenter og importører i Danmark
  2. Producenter i et EU-land
  3. Producenter uden for EU
  4. Bemyndiget repræsentant (BR) for EU-producenter
  5. Kollektiv ordning
  6. Revisor
  7. Kommune
  8. Kommunalt affaldsselskab