Spring til indhold
Elektronik
Undtagelser for elektronik

Undtagelser for elektrisk og elektronisk udstyr

Indholdsstoffer, materialer og materialeforbrug er det primære fokusområde, når producentansvar anvendes som reguleringsværktøj for elektronikprodukter. Derfor er alle produkter, der virker ved strøm, i udgangspunktet omfattet af lovgivningen. Når der findes undtagelser for reglerne er det primært, fordi produkterne er omfattet af andre producentansvar, lignende lovgivning, sikkerhedshensyn eller logistik. Nogle produktgrupper er dog undtaget af andre hensyn.

Hvilke typer af produkter og udstyr er undtaget?

  • Motordrevne køretøjer (omfattet af producentansvar for biler)
  • Batterier og akkumulatorer (omfattet af producentansvar for batterier)
  • Udstyr fremstillet til specifikt militære formål eller beskyttelse af national sikkerhed
  • Udstyr specifikt designet til opsendelse i rummet.
  • Stationære industrielle værktøjer i stor skala
  • Inficeret og/eller implanteret medicinsk udstyr
  • Visse specifikke transportmidler
  • Udstyr specielt udformet udelukkende med henblik på forskning og udvikling, som kun gøres tilgængeligt mellem virksomheder

Elektronik

Uddybning af undtagelser

Elektrisk og elektronisk ekstraudstyr som tilkøbes og installeres i biler, skibe, fly og tog som eksempelvis GPS-enhed, ekstern CD-afspiller, navigationsudstyr, ekkolod og skærm, køleudstyr, radio- og lydudstyr er dog ikke undtaget, da det ikke er en integreret del af transportmidlet.

Bemærk: Elektrisk affald udtaget af motordrevne køretøjer etc. håndteres efter de generelle regler for håndtering af elektronikaffald.

Batterier og akkumulatorer er undtaget fra elektronikaffaldsbekendtgørelsen, da disse er omfattet af producentansvaret defineret i batteribekendtgørelsen. Batterier og akkumulatorer er dog ikke undtaget elektronikaffaldsbekendtgørelsens regler om miljøbehandling, såfremt disse indgår som en bestanddel af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr eller produkter.

Udstyr specifikt fremstillet til militære formål og med tilknytning til enten beskyttelse af væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, våben, ammunition eller krigsmateriel er undtaget. Eksempler på undtaget udstyr er også overvågningsudstyr produceret særskilt til FE/PET i form af udstyr med indbygget overvågningsudstyr, hvor FE/PET ikke har interesse i at offentligheden får kendskab til udstyrets konstruktion. Dog er udstyr, der også er offentligt tilgængeligt ikke omfattet af dette undtagelseskriterie, da det ikke er specifikt fremstillet til militære formål. Et eksempel kunne være en radar, der både benyttes i en civil lufthavn og på et militært anlæg og derfor ikke er undtaget. At udstyret er camoflagefarvet eller armygrønt, gør ikke udstyret undtaget.

Formål: At undtage udstyr, der forudsættes aldrig at vende tilbage til jorden. Eksempler: Raketter og satellitter. Kontrol- og monitoreringsudstyr mv., som styres fra jorden, er ikke omfattet af denne undtagelse.

Ved stationære industrielle værktøjer i stor skala skal forstås følgende: Store maskiner eller systemer som ikke er påtænkt markedsført som én selvstændig enhed eller kommercielle enheder. Store maskiner eller systemer bestående af en kombination af udstyr, systemer, færdige produkter og/eller komponenter, som hver især er designet udelukkende til industrielt brug, permanent monteret og installeret af professionelle på et givent sted, i et industrielt maskineri eller i en industriel bygning, til udførelse af en specifik opgave. Eksempler er olie/gas platforme, transportsystemer til bagage i lufthavne, indbyggede elevatorer.

Medicinsk udstyr kan være omfattet af undtagelseskriteriet “Implanterede og inficerede produkter”. Ved inficeret udstyr forstås; elektrisk eller elektronisk udstyr til engangsbrug, der er fremstillet til, at skulle ende som klinisk risikoaffald, og derfor henhører under farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. Dette kan eksempelvis være pacemakere eller elektroder og sonder, der fungerer som engangsudstyr.

Visse specifikke transportmidler er også undtaget under givne forudsætninger.

Undtagelsen er baseret på at undtage erhvervsudstyr, som indledningsvis udvikles i et eller få eksemplarer og med ét specielt formål i forbindelse med forskning eller udvikling, hvorunder udstyret ikke på det givne tidspunkt udgør et kommercielt produkt der markedsføres overfor en bred kreds. Udstyret forefindes således alene på et præ-produktionsstadie. Der vil således være tale om prototyper på produkter, eller udstyr sammensat til forskellige former for udviklingstest.

Hvis der indgår standardudstyr, som også udgør udstyr til almindelig anvendelse uden for forsknings- og udviklingsmiljøet, er dette udstyr ikke omfattet af undtagelsen.

DPA hjælper og vejleder, men træffer også afgørelser, hvis I som virksomhed er i tvivl

 

Genveje

EWRN Vejledning: WEEE2 -Stationære industrielle værktøjer i stor skala (LSSIT)

Læs præcisering af undtagelser på stationære industrielle værktøjer i stor skala

EWRN Vejledning: WEEE2 – Faste installationer i stor skala (LSFI)

Læs præcisering af undtagelser på faste installationer i stor skala

EWRN Vejledning: WEEE2 – Transportmidler for personer eller varer (MT)

Læs præcisering af undtagelser på transportmidler for personer og varer

EWRN Vejledning: WEEE2-Mobile ikke-vejgående maskiner (NRMM)

Læs præcisering af undtagelser på ikke vejgående maskiner