Ophør, ændring og fusion
Alle virksomheder oplever forskellige former for ændringer af deres virksomhedsstruktur eller produktsortiment. Se hvordan I forholder jer til ændringer, som vedrører jeres registrering i forhold til producentansvaret.
Gør-det-selv eller kontakt DPA
Hvis I har ændrede forretningsforhold, som vedrører jeres producentansvar, kan I selv foretage de fleste af ændringerne, når I er logget ind. Der er dog forhold, som kræver at vi i DPA bliver involveret.
Ændringer til produktkategorier, kollektiv ordning eller BR?
Til- og fravalg af kategorier foretager I selv via jeres login til jeres registrering i producentansvarsregistret. Det samme gælder ved etablering eller skift af relation til en kollektiv ordning eller et bemyndiget repræsentantskab (BR).
Sletning
Kontakt DPA
Hvis I ophører som virksomhed eller ikke længere markedsfører registreringspligtige produkter, skal I slettes fra DPA's producentregister. Vi skal også have besked, hvis I fusionerer med en anden virksomhed. 4 ugers frist.
Kontakt osDPA opdaterer via CVR
Producentansvarsregistret er tilknyttet Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomheds Register (CVR). Herfra opdateres jeres virksomheds stamoplysninger (undtaget kontaktpersoner og personlige e-mailadresser), samt driftsstatus: Aktiv. Normal, Konkurs eller Ophør. Det er således vigtigt, at I har jeres oplysninger i CVR opdaterede, da det er disse oplysninger, der slår igennem, når vi opdaterer fra CVR-registret.
Er virksomheden konkurs eller ophørt?
Hvis virksomheden er ophørt i CVR vil dette fremgå automatisk i producentansvarsregistret og jeres registrering vil blive nedlagt.
Hvis I er medlem af en kollektiv ordning, vil denne som regel varetage kontakten til DPA på vegne af jer som kunder – dog kræver ønske om sletning i producentansvarsregistret altid skriftlig dokumentation eller henvendelse fra jer selv som producentansvarlig virksomhed.
Er jeres virksomhed ophørt eller markedsfører I ikke længere registreringspligtige produkter, skal I indenfor 4 uger, sende en skriftlig meddelelse med ønske om sletning til DPA på info@producentansvar.dk. Det er ikke muligt at blive slettet med tilbagevirkende kraft.
Hvis I ønsker at blive slettet fra registret, er det ikke længere lovligt for virksomheden at markedsføre elektronik, batterier eller akkumulatorer og biler i Danmark, ligesom det er ulovligt for distributører og forhandlere at aftage jeres produkter
Bærbare batterier?
Ophører I med at markedsføre bærbare batterier, skal dette ligeledes oplyses til Erhvervsstyrelsen, da afgiftspligten til Skattestyrelsen dermed ophører.
Skift af producentordning
I kan ændre jeres organisering af producentansvaret fra en kollektiv ordning til en anden eller fra individuel registrering til kollektiv eller vice versa.
I de tilfælde, hvor jeres virksomhed udtræder af en ordning og/eller indtræder i en ny ordning, skal I logge ind på jeres registrering hos DPA og ændre registreringen per kategori under menupunktet Kollektive ordninger, så vi kan se det aktuelle tilhørsforhold.
Bemærk, at det ikke er muligt at ændre tilhørsforhold til en producentordning med tilbagevirkende kraft og ikke i selve indberetningsperioden 1. januar – 31. marts.
Husholdningselektronik og bærbare batterier
Bemærk også, at hvis I markedsfører udstyr til slutbrugere i husholdninger og bærbare batterier, som indgår i Tildelingsordningen, vil et eventuelt skifte af producentordning have visse konsekvenser afhængig af, hvornår på året skiftet foretages. Det er derfor vigtigt, at I undersøger, hvad et skifte betyder førend I foretager ændringen i jeres registrering.
Skift af bemyndiget repræsentant
Virksomheder i andre EU-lande, uden dansk CVR nummer, har en bemyndiget repræsentant i Danmark til at varetage deres producentansvar. Både producenten og den danske bemyndigede repræsentant kan ændre tilknytningen på hvilket tidspunkt, de måtte ønske – også inden for indberetningsperioden. Tilknytning og frakobling af repræsentant foretages via producentvirksomhedens eller repræsentantens adgang til producentansvarsregistret.
Fusionering af virksomheder
Ophører jeres virksomhed fx pga. en fusion er der forskellige regler for ny registrering og opdatering i DPA’s producentregister. Reglerne er styret af, hvilket CVR-nummer virksomheden vælger at benytte, når den fusionerede virksomhed registrerer sig hos Erhvervsstyrelsen.
Skift af CVR-nummer
Virksomheden har pligt til at underrette DPA skriftligt i de tilfælde, hvor der sker en ændring i anvendelsen af CVR-nummer. Hvis virksomheden vælger at blive registreret under et helt nyt CVR-nummer, kan vi hos DPA bistå med at sikre, at de historiske data evt. bibeholdes ved en ny registrering.
Genveje
Ret registrering
Log ind og ret jeres registrering
Læs mere om ophør og fusioner af virksomheder
Dette dokument beskriver regler og pligter i forbindelse med registrerede virksomheders fusion, ophør eller bortfald af producentansvar
Kriterier for skift mellem producentordninger
Dette dokument beskriver retningslinjerne for skift mellem producentordninger
Ændringer og tilføjelser til indberettede mængder og data
Dette dokument beskriver fremgangsmåde for ændring (rettelse, efterregulering, refusion for eksport) eller tilføjelse af data i producentregistret
Bærbare batterier: Til- og afmelding hos Erhvervsstyrelsen
Ophører en virksomhed med at markedsføre bærbare batterier, skal dette ligeledes oplyses til Erhvervsstyrelsen for at fritages afgiften.