
Producentansvar for batterier
Hvis I producerer, importerer eller sælger batterier i Danmark, kan I være omfattet af producentansvaret. På siden får I overblik over, hvad I skal gøre for at leve op til reglerne i batteriforordningen og bekendtgørelse nr. 986 af 20. juni 2025.

Ny lovgivning
Se, hvad du skal gøre, når den nye batteriforordning træder i kraft
Den 18. august 2025 træder det nye producentansvar på batterier i kraft. Det betyder, at du skal registrere dig på ny og indberette dine forventede markedsførte, mængder for det år du registrerer dig og det efterfølgende år
Læs mere om , hvad du skal gøre, når de nye regler træder i kraftInformationen her er ikke udtømmende og dækker ikke alle regler i batteriforordningen og den danske bekendtgørelse. Har I brug for information om fx mærkning, designkrav eller kravene til indsamling, skal I læse den fulde lovgivning eller på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Hvornår har man har et producentansvar for batterier?
Som virksomhed har I producentansvar for batterier, når I første gang gør et batteri tilgængeligt på det danske marked – uanset om I er fabrikant, importør eller distributør.
Tilgængeliggørelse betyder:
- Enhver levering af et batteri med henblik på distribution eller anvendelse i Danmark.
- Det gælder kun, når det sker som led i erhvervsvirksomhed.
Hvis I videresælger batterier, som allerede er tilgængeliggjort af en anden virksomhed – og ikke ændrer produktet eller mærkningen, har I ikke producentansvar for batterier.
Hvilke typer af produkter er omfattet?
Reglerne gælder som udgangspunkt alle typer batterier. EU’s batteriforordning opdeler batterier i fem kategorier (følger af artikel 1, pkt. 3):
- Bærbare batterier – vejer under 5 kg. og er ikke et industribatteri
- Startbatterier – anvendes til køretøjers forbrændingsmotore
- Batterier til lette transportmidler (LMT) – drivkraft til fx elcykler
- Elkøretøjsbatterier – trækkraft til fx hybrid- og elbiler
- Industribatterier – specifikt designet til industrielle formål, eller som ikke falder i de øvrige kategorier
Producentansvaret gælder også for batterierne, der er indbygget i eller tilføjet til produkter som fx elcykler, værktøj, legetøj eller elektronik.
Du finder de præcise definitioner i batteriforordningens artikel 3, pkt. 1, litra 9-14.
Hvordan registrerer man sig i producentansvarsregistret, og hvilke informationer skal der bruges ved registreringen?
Når I registrerer jer, skal I logge ind i systemet via virk.dk og registrere følgende oplysninger:
- Virksomhedsoplysninger
- Oplysninger om kontaktperson
- Batterikategorier
- Forventede mængder for det kalenderår, hvor I ansøger om registrering samt for det efterfølgende kalenderår
- Batterikemi og valg af kollektiv ordning
- Varemærker
- Fjernsalg
I kan få hjælp til at oprette jer i registeret ved at følge vejledningen her.
Skal vi være medlem af en kollektiv ordning eller have en bemyndiget repræsentant?
Hvis I er omfattet af producentansvaret, kan I få hjælp til at løfte jeres forpligtelser ved at tilmelde jer en kollektiv ordning, som kan hjælpe jer med de administrative og praktiske opgaver forbundet med producentansvaret.
- Det er obligatorisk for jer at være medlem af en kollektiv ordning, hvis I er producent af bærbare batterier og batterier til lette transportmidler.
- Det er frivilligt at være medlem af en kollektiv ordning, hvis I har et producentansvar for industribatterier, startbatterier og elkøretøjsbatterier.
I vælger selv om jeres kollektive ordning skal varetage producentansvaret for alle jeres kategorier eller kun dem, som er obligatoriske.
Hvis I er etableret i udlandet og sælger batterier til slutbrugere i Danmark, skal I udpege en bemyndiget repræsentant til at opfylde jeres producentansvarsforpligtelser.
Godkendelse af Miljøstyrelsen
I søger om godkendelse hos Miljøstyrelsen via deres hjemmeside. Hvis I ikke er medlem af en kollektiv ordning, skal I selv søge om godkendelse. Hvis I er medlem af en kollektiv ordning eller har udpeget en bemyndiget repræsentant søger de om godkendelse på jeres vegne.
Læs mere om, hvordan I bliver godkendt på Miljøstyrelsens hjemmesideHvilke omkostninger, er der forbundet med producentansvaret?
Der er en række omkostninger forbundet med producentansvaret. Disse er:
- registreringsgebyr for oprettelse i producentansvarsregistret
- årsgebyr til DPA
- evt. bidrag til kollektiv ordning
- evt. garanti til Miljøstyrelsen ifm. godkendelse.
Hvilken myndighed fører tilsyn og kontrol med batteriforordningen?
Det er Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed. Styrelsen fører kontrol og tilsyn med, at reglerne i batteriforordningen og bekendtgørelse nr. 986 af 2025 overholdes. Det betyder også, at det er Miljøstyrelsen I kan klage til, hvis I er uenige i DPA’s afgørelser.
Genveje
Om registreringen
Se hvordan I registrerer jer som ny producent i producentansvarsregistret
Økonomi og gebyrer
Se de gældende gebyrer for produkter omfattet af producentansvaret
Producentordninger
Se information om Bemyndiget Repræsentant (BR) samt Kollektive- og Individuelle ordninger
Andre aktører
Se hvilke andre aktører udover producenter og importører og myndigheder, som af forskellige grunde er involveret i producentansvaret
Årlig indberetning
Se mere om den årlig indberetning af batterier
Lovgivning på batteri området
Se lovgrundlaget for producentansvar for batterier
Undtagelser
Se hvornår batterier kan undtages fra producentansvar
Mærkning af produkter
Se hvilke krav der er til mærkning af batterier
Dokument: Design af produkter
Se hvilke krav der er til design af udstyr med batterier
Beslutningsværktøj batterier
Se hvilken kategori batteriet tilhører. Tag testen
Håndtering af elektronikaffald og batterier
Se mere om hvordan elektronikaffald og udtjente batterier skal indsamles og håndteres
-
800.000
Ton bilbatterier -
190.000
Ton industribatterier -
160.000
Ton bærbare batterier -
Så mange batterier importeres hvert år til Europa