Hvad er emballageprodukter?

Emballage, der – når det er blevet til affald – forventes at blive udsorteret i materiale fraktioner med henblik på genanvendelse og genudnyttelse.

”Samlet emballage” er et begreb, der anvendes i forbindelse med bagatelgrænsen for emballage. Den særlige mulighed opstår, hvis I markedsfører mindre end 8 ton emballage om året. Derved kommer I under den fastlagte bagatelgrænse. Ved at registrere eller indberette jeres emballagemængder som ”Samlet emballage”, behøver I ikke at fordele mængden ud på enkelte materialekategorier.

Emballage, hvis materiale tilstand gør, at det ikke kan genanvendes (fx emballage til fødevarer og kompositmaterialer), men som heller ikke farlig. Emballage i restaffald vil normalt forbrændes i et kraftvarmeanlæg og dermed nyttiggjort.

Kategoriseringen af emballager fastsættes i lovgivningen og benyttes i forbindelse med registrerings- og indberetningspligten. Formålet med kategoriseringen er, at opnå så ensartede data på tværs af EU-medlemsstater som muligt. Emballage opdeles efter deres materialetype, slutbrugere og efter hvordan emballagen skal håndteres, når den er blevet til affald. Materialekategorier af emballage skal fordeles på tre emballageaffaldstyper i producentansvarsregistret. Se Almindelig emballage, Farlig emballage og Emballage i restaffald.

Emballage skal indberettes under disse materialer:

• Aluminium
• Glas
• Jernholdigt metal
• Mad- og drikkevarekartoner*
• Pap
• Papir
• Plast (herunder Ekspanderet polystyren (EPS))
• Træ

*) Mad- og drikkekartoner skal altid registreres og indberettes, uanset materiale

Andre emballagematerialer end ovenstående er ikke omfattet i den danske lovgivning

Emballage, hvis materiale er blevet kontamineret af produktet, det har indeholdt. Emballagehåndteringen skal derfor ske efter retningslinjerne for farligt affald og farlige stoffer. Affaldet kan fx være sundhedsfarligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt.

Også kaldet budgetmængder. Alle mængder indberettes i hele kg.

Når I som virksomhed registrerer jer første gang, skal I oplyse de mængder emballage, som I forventer at tilgængeliggøre på det danske marked i det indeværende år. I DPA bruger vi de forventede markedsførte mængder til at beregne, hvor stor en mængde emballageaffald den enkelte virksomhed får ansvaret for at håndtere enten i praksis via tildeling eller finansielt via et håndteringsgebyr.

De forventede mængder vil ikke blive anvendt til at beregne det årlige gebyr.

Genbrugsemballage er emballage, der er designet til at blive genpåfyldt eller genbrugt til samme formål flere gangeTypisk vil genbrugsemballage indgå i en cyklus, hvor genbrugsemballagen i gentagne tilfælde bringes ud til slutbrugeren og efterfølgende indsamles med henblik på at blive brugt igen til samme formål.

Genbrugsemballage er altså ikke emballage, som forbrugeren kan vælge at bruge igen (fx en shampooflaske, forbrugeren selv genpåfylder).

Genbrugsemballage er heller ikke emballage, som består af genanvendte materialer.

Producenter af genbrugsemballage skal registrere sig fra 1. januar 2025 (forventet).

Ikke-generisk emballage

Producenten får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage, og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage.

Generisk emballage

Producenten får ikke emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage.

Virksomheder kan blive tildelt et håndteringsgebyr, hvis deres markedsandel af de totale tilgængeliggjorte emballagemængder i Danmark ikke er stor nok til at modtage en geografisk tildeling af tilsvarende mængde emballageaffald som følge af tilbagetagningspligten. Håndteringsgebyret dækker udgifterne til håndtering af den mængde emballage, som virksomheden har afsat på det danske marked.

Håndteringsgebyret er ikke at forveksle med det årlige lovfastsatte gebyr for markedsførte mængder, som alle virksomheder med producentansvar skal betale.

En særligt reguleret emballagetype, som også er af engangsplast og derfor er reguleret af både engangsplast- og emballagedirektivet.

Der skelnes i emballagedirektivet mellem letvægt med følgende værdier:

I emballagedirektivet betyder reguleringen, at EU-lande skal fastsætte varige mål for reduktion af forbrug, herunder et max. forbrug på 40 poser per person per år senest 2025. Incitamenter til dette kan ske både ved mål- og prisfastsættelse,  herunder efterlevelse at kravet om, at letvægtsposer ikke må udleveres gratis fra og med december 2018.

I bekendtgørelse om visse krav til emballager er grænseværdien for let-vægtsposer og andre poser dog en vægtykkelse >30 mikrometer.

Emballage, der sammen med et produkt udgør en vare, som sælges samlet på et salgssted til enten forbrugere eller virksomheder. Det er den emballage, der er tættest på produktet.

Fødevareemballager med følgende definition: En genstand, der er udformet og bestemt til anvendelse som emballage til uforarbejdede produkter fra primærproduktion, som defineret i forordning (EF) 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Betegnelsen producent bruges om alle typer virksomheder, der er omfattet af producentansvar. Definitionen på en producent kan variere mellem produktområderne. For emballage gælder, at virksomheden skal leve op til en række kriterier, som er defineret i bekendtgørelse om producentansvar for emballage. Virksomheden (fabrikant, importør eller distributør) skal:

• Være etableret i Danmark og første gang tilgængeliggøre transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage på det danske marked
• Være etableret i Danmark og første gang tilgængeliggøre påfyldt emballage eller emballage på det danske marked, eller
• Være etableret i en anden EU-medlemsstat eller i et ikke-EU/EØS land og via fjernsalg første gang tilgængeliggøre transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage eller påfyldt emballage direkte til slutbrugere (Erhverv eller Husholdning) på det danske marked.

Også kaldet detailemballage: Emballage, der udgør en samling af varer på et salgssted, uanset om den sælges som sådan til en forbruger eller kun bruges til fx at fylde hylderne på et salgssted. Emballagen skal kunne fjernes fra varen, uden at dette ændrer produktets egenskaber.

Emballage, der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på stedet for salget til slutbrugeren. Serviceemballage dækker også drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, som sælges tomme, og som ikke er udformet eller beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet.

Emballage, der gør håndtering og transport af et antal varer eller multipak-emballager lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås.

I forlængelse af ovenstående findes en række øvrige begreber og definitioner, som i kombination kan være med til at bestemme hvilke krav, I som virksomhed, kan være underlagt i forhold til producentansvaret for emballage

Eksempelvis definerer emballagedirektivet “serviceemballage” således:

• Serviceemballage – ”Artikler der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og éngangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion”.

I forlængelse af beskrivelsen af serviceemballagen kan der derfor generelt være behov for også at skelne mellem ”tom” og ”fyldt” emballage.