Spring til indhold
Produkter og ansvar
Emballage

Producentansvar for emballage

Reglerne om producentansvar for emballage skal for første gang implementeres i sin helhed i Danmark. Det er stadig usikkert, hvornår dette producentansvar kan forventes at være fuldt implementeret, men det er forventningen, at registreringspligten for alle omfattede virksomheder træder i kraft fra og med den 1. april 2024. Producentansvaret gælder for alle typer af emballager, uanset materiale, form og anvendelse.

På denne side vil vi løbende informere om, hvad vi ved, om den kommende danske implementering af producentansvar for emballage og emballageaffald.

Følg med i, hvad vi ved

I Danmark er producentansvaret for emballage ved at blive implementeret. Loven er vedtaget, men vi afventer bekendtgørelsen, der skal udmønte de nærmere bestemmelser om hvilke virksomheder, der bliver omfattet af registrerings- og indberetningspligten, det finansielle ansvar og aktørernes rollefordeling i det hele taget. Bekendtgørelsen forventes at blive udarbejdet, behandlet og udstedt i perioden ultimo 2023 – primo 2024, med fuld i ikrafttrædelse januar 2025.

Pap

Høring

Emballagebekendtgørelsen er sendt i høring

Første del af bekendtgørelsen vedrører: Anvendelsesområde og definitioner, herunder en definition af producentbegrebet. Pligt til at foretage registrering i producentregistret hos Dansk Producentansvar. Pligt til at indberette forventede markedsførte mængder i kg for år 2024 fordelt på forskellige kategorier af emballage mv. Og om bagatelgrænsen for producenter, der markedsfører under 8 tons emballage om året. Vi forventer, at bekendtgørelse træder i kraft i foråret 2024.

Se revideret udkast på høringsportalen

Implementeringsproces

Tidsplan for emballagebekendtgørelse

Så er der nyt om implementeringsprocessen i forbindelse med det danske producentansvar for emballager og ikke mindst den ventede danske bekendtgørelse. De mere detaljerede bestemmelser om producentansvaret for emballage ser lige nu ud til at være udskudt i den lovgivningsmæssige proces.

Se ny tidslinje for implementering

Nye regler

Fra direktiv til forordning

30. november 2022 fremlagde EU-Kommissionen et forslag til ændring af emballagedirektivet. Ud fra ønsket om medlemsstaternes ens og samtidige udmøntning af reglerne er de udvidede og skærpede krav til fremtidens produktion af emballage og håndtering af affald herfra formuleret som en forordning - og ikke som hidtil et direktiv. Formålet med den yderst detaljerede forordning kan kort udtrykkes: Mindre emballageaffald, mere genbrug og genopfyldning og senest i 2030 kun genanvendelig emballage.

EU-Kommissionens pressemeddelelse med link til forordningen

Reglerne er ens

Reguleringsmekanismerne er grundlæggende ens for alle produktgrupper omfattet af producentansvar – både i Danmark og EU. Emballageområdet følger derfor samme principper om national registrerings- og indberetningspligt for de virksomheder, som er omfattet, herunder krav om finansieringsordninger samt opnåelse af fastsatte miljømål.

Hvad er emballage?

Ifølge den nuværende “bekendtgørelse om visse krav til emballager”:

Emballage er alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle éngangsartikler, der anvendes til samme formål, er tilsvarende at betragte som emballage.

Emballage og ansvarsfordeling

Kategoriseringen af emballager er baseret på det materiale, som emballagen er udformet af. Derefter vil form, brug og anvendelse have betydning for hele eller dele af regelsættet. I det hele taget har produktudformning, design og brug stor betydning i dette regelsæt.

Emballagematerialer

Emballage er udformet af følgende materialer, og det er denne kategorisering, som I skal anvende ved registrering og mængdeindberetning.

Se EU’s forordning 2019/665 om rapportering af emballager 

Emballagematerialer

Plastemballage

Emballage

Plast

Emballage

Træ

Emballage

Jernholdigt metal (Ferrous)

Emballage

Aluminium (Non-ferrous)

Glasemballage

Emballage

Glas

Papemballage

Emballage

Pap

Emballage

Papir

Emballage

Ekspanderet Polystyren (EPS)

Emballage

Mad- og drikkekartoner

Se EU-Kommissionens vejledning til indberetning

Emballagetyper

Emballage bliver også kategoriseret i forhold til anvendelsen. Emballagen opdeles i grupperne primær, sekundær og tertiær. Hertil kommer en særlig emballage, som benævnes serviceemballage.

Emballage

Primær

Primæremballage også kaldet salgsemballage er tættest på produktet og udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en medfølgende enhed over for slutbrugeren. Primæremballage udgør aktiv del af produktets fremtoning.

Emballage

Sekundær

Sekundær emballage kaldes også multipak eller detailpakning som viser varen frem sammen med identiske eller lignende varer på salgsstedet, og udgør en samling af et vist antal salgsenheder. Den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

Emballage

Tertiær

Tertiær emballage er også benævnt transportemballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås.

Emballage

Serviceemballage

Såkaldte "serviceemballager", er i udgangspunktet er tom emballage, der bliver påfyldt et produkt i salgsøjeblikket.

Miljømål

Alle producentansvarsområder er omfattet af fastsatte mål for indsamling af mængden af brugte produkter og materialer per medlemsstat. Af den indsamlede mængde er der endvidere minimumskrav om genanvendelse og nyttiggørelse af den enkelte materialegruppes vægtprocent.  Målkrav for genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter gælder for den enkelte EU-medlemsstat, såvel som for den enkelte producentansvarlige virksomhed eller -producentordning.

Procentmål for genanvendelse af emballagematerialer

MaterialetypeGældende mål (vægt%)Kommende mål (vægt%) - fra 2025Kommende mål (vægt%) - fra 2030
Al emballage 556570
Plast255055
Træ152530
Jernholdigt metal (ferrous)50 (incl. Al)7080
Aluminium (non-ferrous)-5060
Glas607075
Papir607585
Pap607585

Kilde: EUROSTAT og Emballage-direktiv 2018/852

Emballage definitioner og begreber

Udover kategorisering af emballagemateriale er design, form og anvendelse bestemmende for, hvordan I som fremstiller, anvender eller indfører emballage i Danmark, skal agere. Derfor lister vi her begreber og definitioner, som er centrale i emballagelovgivningen, da de kan være indikatorer for, om I som virksomhed, har et ansvar, I skal være opmærksomme på.

Øvrige emballagebegreber

Tom engangs serviceemballage

I forlængelse af ovenstående findes en række øvrige begreber og definitioner, som i kombination kan være med til at bestemme hvilke krav, I som virksomhed, kan være underlagt i forhold til producentansvaret for emballage

Eksempelvis definerer emballagedirektivet “serviceemballage” således:

  • Serviceemballage – ”Artikler der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og éngangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion”.

I forlængelse af beskrivelsen af serviceemballagen kan der derfor generelt være behov for også at skelne mellem ”tom” og ”fyldt” emballage.

Flergangsemballage af glas

Definitionen på genbrugsemballage lyder i “Bekendtgørelse om visse krav til emballager”: ”Emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev udtænkt til”.

Der skelnes altså mellem om emballagen er designet til at blive brugt én eller flere gange.  Det er især valg af materiale og produktudformningen, der afgør om en emballage kan bruges flere gange. Det er således i høj grad den ansvarlige for emballageudformning- og valg, der kan påvirke emballagens indvirken på miljøet.

Derfor vil det oftest være den virksomhed, der kan påvirke valg af emballage, der ifalder producentansvaret, altså i udgangspunktet varemærkehaveren  og ejeren af det produkt, som skal påfyldes emballagen.

En særligt reguleret emballagetype, som også er af engangsplast og derfor er reguleret af både engangsplast- og emballagedirektivet.

Der skelnes i emballagedirektivet mellem letvægt med følgende værdier:

»Letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

»Meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron, der er nødvendige af hygiejnehensyn, eller som anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette bidrager til at forebygge fødevarespild.

I emballagedirektivet betyder reguleringen, at EU-lande skal fastsætte varige mål for reduktion af forbrug, herunder et max. forbrug på 40 poser per person per år senest 2025. Incitamenter til dette kan ske både ved mål- og prisfastsættelse,  herunder efterlevelse at kravet om, at letvægtsposer ikke må udleveres gratis fra og med december 2018.

I bekendtgørelse om visse krav til emballager er grænseværdien for let-vægtsposer og andre poser dog en vægtykkelse >30 mikrometer.

Hvem har producentansvaret i Danmark?

I hvert medlemsland medfører producentansvaret først og fremmest en registrerings- og indberetningspligt i det nationale producentansvarsregister. I høringsudkastet til første del af emballagebekendtgørelsen lyder definitionen på den registrerings- og indberetningspligtige virksomhed, som følger:

Producent: Enhver fabrikant, importør eller distributør, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg, som defineret i art. 2, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder:

  • a) er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør påfyldt emballage på det danske marked,
  • b) er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør serviceemballage på det danske marked,
  • c) er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør genbrugsemballage på det danske marked, eller
  • d) er etableret i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland og via fjernsalg første gang tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage direkte til slutbrugere i Danmark.

Individuel eller kollektiv ordning

Ligesom andre producentansvarsområder, kan I som er omfattet af producentansvaret vælge at varetage producentansvaret individuelt eller I kan indgå i en kollektiv ordning. På den måde skal I kun indberette ét sted.

Produkter omfattet af både emballage og engangsplastdirektiv

Emballage og Engangsplast

Drikkevarer

Emballage og Engangsplast

Letvægtsbærepose

Emballage og engangsplast

Bærepose

Emballage og Engangsplast

Beholder til mad og drikke

Emballage og engangsplast

Bægre til drikkevarer

Emballage og Engangsplast

Drikkebægre + kapsler + låg + sugerør

  • 32, 5 mio. ton
    emballageaffald af pap i 2020 i EU
  • 15,5 mio. ton
    plastemballageaffald i 2020 i EU
  • 15,5 mio. ton
    glasemballageaffald i 2020 i EU
  • 225,8 kg /år
    emballage per indbygger i EU

Genveje

Om registrering

Vi forventer, at de omfattede virksomheder skal registrere sig fra 1. januar 2024. Det er ikke muligt at registrere sig for producentansvar på emballage før denne dato

Emballage mærkning

Se hvilke mærkningskrav og koder der findes for emballageporodukter

Emballage – lovgivning

Se lovgrundlaget for producentansvar for emballage

Engangsplast

Se emballage som også er engangsplast

Minimumskrav

Se lovgivning om kommende minimumskrav til alle producentansvarsområder

Europæiske Registre

Se de øvrige EU-producentansvarsregistre