Producentansvar for emballage

Reglerne om producentansvar for emballage skal for første gang implementeres i sin helhed i Danmark. Producentansvaret skal være fuldt implementeret og trådt i kraft senest 1. januar 2025, og vi forventer, at de omfattede virksomheder skal registrere sig allerede fra 1. januar 2024. Producentansvaret gælder for alle typer af emballager, uanset materiale, form og anvendelse. I forbindelse med det udvidede producentansvar er miljømål for indsamling og genanvendelse skærpet.

Se, hvilke emballageprodukter, der også er engangsplast

Høring

Emballagebekendtgørelsen har været i høring

Første del af bekendtgørelsen vedrører: Anvendelsesområde og definitioner, herunder en definition af producentbegrebet. Pligt til at foretage registrering i producentregistret hos Dansk Producentansvar. Pligt til at indberette forventede markedsførte mængder i kg for år 2024 fordelt på forskellige kategorier af emballage mv. Og om bagatelgrænsen for producenter, der markedsfører under 8 tons emballage om året. Vi forventer at den endelige bekendtgørelse er klar til efteråret 2023.

Se udkastet på høringsportalen

På denne side vil vi løbende informere om, hvad vi ved, om den kommende danske implementering af producentansvar for emballage og emballageaffald.

Følg med i, hvad vi ved

I Danmark skal producentansvaret for emballage træde i kraft senest 1. januar 2025. Loven er vedtaget, men vi afventer bekendtgørelsen, der skal udmønte de nærmere bestemmelser om, hvilke virksomheder der bliver omfattet af registrerings- og indberetningspligten, det finansielle ansvar og aktørernes rollefordeling i det hele taget. Bekendtgørelsen (som har vist sig at være faseopdelt) forventes foreløbig at blive udstedt i 3 faser fra forår 2023 frem til primo 2025.

Implementeringsproces

Tidsplan for emballagebekendtgørelse

Så er der nyt om implementeringsprocessen i forbindelse med det danske producentansvar for emballager, og ikke mindst den ventede danske bekendtgørelse. De mere detaljerede bestemmelser om producentansvaret for emballage ser ud til at blive afdækket i etaper. Høringsudkastet til bekendtgørelsens første fase, hvori bestemmelserne om producentdefinition og registrerings- og indberetningskrav er beskrevet, er nu lige om hjørnet.

Se tidsplan for implementering

Nye regler

Fra direktiv til forordning

30. november 2022 fremlagde EU-kommissionen et forslag til ændring af emballagedirektivet. Udfra ønsket om medlemsstaternes ens og samtidige udmøntning af reglerne, er de udvidede og skærpede krav til fremtidens produktion af emballage og håndtering af affald herfra, formuleret som en forordning, - og ikke som hidtil et direktiv. Formålet med den yderst detaljerede forordning kan kort udtrykkes: Mindre emballageaffald, mere genbrug og genopfyldning og senest i 2030 kun genanvendelig emballage.

EU-kommissionens pressemeddelelse med links til forordningen

Reglerne er ens

Reguleringsmekanismerne er grundlæggende ens for alle produktgrupper omfattet af producentansvar – både i Danmark og EU. Emballageområdet følger derfor samme principper om national registrerings- og indberetningspligt for de virksomheder, som er omfattet, herunder krav om finansieringsordninger, samt opnåelse af fastsatte miljømål.

Hvad er emballage?

Ifølge den nuværende “bekendtgørelse om visse krav til emballager”:

Emballage er alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle éngangsartikler, der anvendes til samme formål, er tilsvarende at betragte som emballage.

Emballage og ansvarsfordeling

Kategoriseringen af emballager er baseret på det materiale, som emballagen er udformet af. Derefter vil form, brug og anvendelse have betydning for hele eller dele af regelsættet. I det hele taget har produktudformning, design og brug stor betydning i dette regelsæt.

Emballagematerialer

Emballage er udformet af følgende materialer, og det er denne kategorisering, som I skal anvende ved registrering og mængdeindberetning.

Se EU’s forordning 2019/665 om rapportering af emballager

Emballagematerialer

Emballage

Plast

Emballage

Træ

Emballage

Metal (Ferrous)

Emballage

Aluminium (Non-ferrous)

Emballage

Glas

Emballage

Pap

Emballage

Papir

Emballage

Ekspanderet Polystyren (EPS)

Emballage

Mad- og drikkekartoner

Se EU-Kommissionens vejledning til indberetning

Emballagetyper

Emballage bliver også kategoriseret i forhold til anvendelsen. Emballagen opdeles i grupperne primær, sekundær og tertiær. Hertil kommer en særlig emballage, som benævnes serviceemballage.

Emballage

Primær

Emballage tættest på produktet og udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en medfølgende enhed overfor slutbrugeren. Primæremballage udgør aktiv del af produktets fremtoning.

Emballage

Sekundær

Multipak eller detailpakning som viser varen frem sammen med identiske eller lignende varer på salgsstedet, og udgør en samling af et vist antal salgsenheder. Den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

Emballage

Tertiær

Transportemballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås.

Emballage

Serviceemballage

Såkaldte "serviceemballager", er i udgangspunktet er tom emballage, der bliver påfyldt et produkt i salgsøjeblikket.

Miljømål

Alle producentansvarsområder er omfattet af fastsatte mål for indsamling af mængden af brugte produkter og materialer per medlemsstat. Af den indsamlede mængde er der endvidere minimumskrav om genanvendelse og nyttiggørelse af den enkelte materialegruppes vægtprocent. Målkrav for genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter gælder for den enkelte EU-medlemsstat, såvel som for den enkelte producentansvarlige virksomhed eller -producentordning.

Procentmål for genanvendelse af emballagematerialer

Materialetype	Gældende mål (vægt%)	Kommende mål (vægt%) - fra 2025	Kommende mål (vægt%) - fra 2030
Al emballage	55	65	70
Plast	25	50	55
Træ	15	25	30
Metal (ferrous)	50 (incl. Al)	70	80
Aluminium (non-ferrous)	-	50	60
Glas	60	70	75
Papir og Pap	60	75	85

Emballage definitioner og begreber

Udover kategorisering af emballagemateriale er design, form og anvendelse bestemmende for, hvordan I som fremstiller, anvender eller indfører emballage i Danmark, skal agere. Derfor lister vi her begreber og definitioner, som er centrale i emballagelovgivningen, da de kan være indikatorer for, om I som virksomhed, har et ansvar, I skal være opmærksomme på.

Øvrige emballagebegreber

I forlængelse af ovenstående findes en række øvrige begreber og definitioner, som i kombination kan være med til at bestemme hvilke krav, I som virksomhed, kan være underlagt i forhold til producentansvaret for emballage

Eksempelvis definerer emballagedirektivet “serviceemballage” således:

Serviceemballage – ”Artikler der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og éngangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion”.

I forlængelse af beskrivelsen af serviceemballagen kan der derfor generelt være behov for også at skelne mellem ”tom” og ”fyldt” emballage.

Definitionen på genbrugsemballage lyder: ”Emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev udtænkt til”.

Der skelnes altså mellem om emballagen er designet til at blive brugt én eller flere gange. Det er især valg af materiale og produktudformningen, der afgør om en emballage kan bruges flere gange. Det er således i høj grad den ansvarlige for emballageudformning- og valg, der kan påvirke emballagens indvirken på miljøet.

Derfor vil det oftest være den virksomhed, der kan påvirke valg af emballage, der ifalder producentansvaret, altså i udgangspunktet varemærkehaveren og ejeren af det produkt, som skal påfyldes emballagen.

En særligt reguleret emballagetype, som også er af engangsplast og derfor er reguleret af både egngangsplast- og emballagedirektivet.

Der skelnes mellem letvægt med følgende værdier:

»letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

»meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron, der er nødvendige af hygiejnehensyn, eller som anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette bidrager til at forebygge fødevarespild.

I emballagedirektivet betyder reguleringen, at EU-lande skal fastsætte varige mål for reduktion af forbrug, herunder et max. forbrug på 40 poser per person per år senest 2025. Incitamenter til dette kan ske både ved mål- og prisfastsættelse, herunder efterlevelse at kravet om, at letvægtsposer ikke må udleveres gratis fra og med december 2018.

Hvem har producentansvaret i Danmark?

I hvert medlemsland medfører producentansvaret først og fremmest en registrerings- og indberetningspligt i det nationale producentansvarsregister. I høringsudkastet til første del af emballagebekendtgørelsen lyder definitionen på den registrerings- og indberetningspligtige virksomhed, som følger:

Producent: Enhver fysisk eller juridisk person, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg, er:

a) etableret i Danmark og i Danmark påfylder emballager eller får emballager påfyldt og markedsfører disse fyldte emballager under eget navn eller varemærke, jf. dog litra d og e.
b) etableret i Danmark og i Danmark påfylder emballager eller får emballager påfyldt og markedsfører disse fyldte emballager og ikke er omfattet af litra a, jf. dog litra d og e.
c) etableret i Danmark og importerer og markedsfører fyldte emballager.
d) etableret i Danmark og importerer eller fremstiller serviceemballager eller genbrugsemballager og markedsfører disse,
e) etableret i Danmark og importerer eller fremstiller og markedsfører drikkevarebeholdere og drikkebægre, der er engangsplastprodukter, og som ikke er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet,
eller
f) etableret i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland og via fjernsalg i erhvervsøjemed sælger emballager eller fyldte emballage

Individuel eller kollektiv ordning

Ligesom andre producentansvarsområder, kan I som er omfattet af producentansvaret vælge at varetage producentansvaret individuelt eller I kan indgå i en kollektiv ordning. Hvis I handler med elektronik eller batterier, og allerede er i en kollektiv ordning, kan I undersøge om denne ordning også vil dække producentansvaret for emballager. På den måde skal I kun indberette ét sted.

Se Kollektive producentordninger