Producentansvar for emballage

Reglerne om producentansvar for emballage skal for første gang implementeres i sin helhed i Danmark. Producentansvaret skal være fuldt implementeret og trådt i kraft senest 1. januar 2025. Ca. 40.000 virksomheder vurderes at være omfattet af registreringspligten, som formodes allerede at træde i kraft 1. januar 2024. Formålet er at mindske emballageforbruget, samt øge indsamling, recirkulation og genanvendelse af de eksisterende emballagematerialer. Producentansvaret gælder for alle typer af emballager, uanset materiale, form og anvendelse. I forbindelse med det udvidede producentansvar er miljømål for indsamling og genanvendelse skærpet.

Se, hvilke emballageprodukter, der også er engangsplast

Høring

Emballagebekendtgørelsen i høring

Første del af bekendtgørelsen vedrører: Anvendelsesområde og definitioner, herunder en definition af producentbegrebet. Pligt til at foretage registrering i producentregistret hos Dansk Producentansvar. Pligt til at indberette forventede markedsførte mængder i kg for år 2024 fordelt på forskellige kategorier af emballage mv. Og om bagatelgrænsen for producenter, der markedsfører under 8 tons emballage om året. Høringsfristen er 13. juni 2023

Se udkastet på høringsportalen

På denne side vil vi løbende informere om, hvad vi ved, om den kommende danske implementering af producentansvar for emballage og emballageaffald.

Følg med i, hvad vi ved

I Danmark skal producentansvaret for emballage træde i kraft senest 1. januar 2025. Loven er vedtaget, men vi afventer bekendtgørelsen, der skal udmønte de nærmere bestemmelser om, hvilke virksomheder der bliver omfattet af registrerings- og indberetningspligten, det finansielle ansvar og aktørernes rollefordeling i det hele taget. Bekendtgørelsen (som har vist sig at være faseopdelt) forventes foreløbig at blive udstedt i 3 faser fra forår 2023 frem til primo 2025.

Nye regler

Fra direktiv til forordning

30. november 2022 fremlagde EU-kommissionen et forslag til ændring af emballagedirektivet. Udfra ønsket om medlemsstaternes ens og samtidige udmøntning af reglerne, er de udvidede og skærpede krav til fremtidens produktion af emballage og håndtering af affald herfra, formuleret som en forordning, - og ikke som hidtil et direktiv. Formålet med den yderst detaljerede forordning kan kort udtrykkes: Mindre emballageaffald, mere genbrug og genopfyldning og senest i 2030 kun genanvendelig emballage.

EU-kommissionens pressemeddelelse med links til forordningen

Forhandlinger

Indgået aftale og anbefalinger

I løbet af implementeringsprocessen, har et nyligt nedsat Samarbejdsforum for producentansvar (SAF) med repræsentanter fra erhvervsorganisationer og kommuner, publiceret deres anbefalinger til organisering af ansvar for og håndtering af emballager. Desuden har det danske Folketing indgået en politisk aftale om kommende krav og afgrænsninger i forhold til emballagelovgivningen.

Se "Den politiske aftale"

Reglerne er ens

Reguleringsmekanismerne er grundlæggende ens for alle produktgrupper omfattet af producentansvar – både i Danmark og EU. Emballageområdet følger derfor samme principper om national registrerings- og indberetningspligt for de virksomheder, som er omfattet, herunder krav om finansieringsordninger, samt opnåelse af fastsatte miljømål.

Hvad er emballage?

Emballage er alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle éngangsartikler, der anvendes til samme formål, er tilsvarende at betragte som emballage.

Emballage og ansvarsfordeling

Kategoriseringen af emballager er basteret på det materiale, som emballagen er udformet af. Derefter vil form, brug og anvendelse have betydning for hele eller dele af regelsættet. I det hele taget har produktudformning, design og brug stor betydning i dette regelsæt.

Emballagematerialer

Emballage er udformet af følgende materialer, og det er denne kategorisering, som I skal anvende ved registrering og mængdeindberetning. Er der valgt en sammenblanding af materialer ved design af emballagen anvendes betegnelsen komposit. Der gælder nogle særlige regler for denne type emballager, da man nu kun kan indberette en af materialerne, hvis denne udgør under 5 % af den samlede emballages vægt. jf. Art 6c i nedenstående forordning.

Se EU’s forordning 2019/665 om rapportering af emballager

Emballagematerialer

Emballage

Plast

Emballage

Træ

Emballage

Jernholdigt metal

Emballage

Aluminium

Emballage

Glas

Emballage

Pap og papir

Emballage

Mad- og drikkekartoner

Emballage

Komposit

Indberetning af emballage

Indberetning af mængder pr. emballagemateriale
Plast
Træ
Jernholdigt metal
Aluminium
Glas
Papir og Pap
Mad- og drikkekartoner
Komposit (særlige regler)

1. Ny emballage markedsført
Al emballage (Kg) heraf Salgsemballage (Kg)

2.Ny emballage markedsført
Genbrugsemballage heraf genbrugssalgsemballage (Kg/Stk)
Genbrugsemballage heraf repareret træ-genbrugssalgsemballage (Kg/Stk)

3. Genereret emballageaffald
Al plastemballageaffald
Al træemballageaffald
Al metalemballageaffald
Al aluminiums-emballageaffald
Al glasemballageaffald
Al papir og pap emballageaffald

4. Genanvendt i Danmark
Genbrugssalgsemballages andel af alt salgsemballage år -3-2-1
Repareret træemballage andel af alt salgsemballage år -3-2-1

Udover de viste indberetningskrav skal I også oplyse om, hvor genanvendelse af emballageaffaldet er foretaget; i EU eller udenfor EU. Samt, om en andel af materialerne er forbrændt eller håndteret til anden nyttiggørelse.

Se EU-Kommissionens vejledning til indberetning

Emballagetyper

Emballage bliver også kategoriseret i forhold til anvendelsen. Emballagen opdeles i grupperne primær, sekundær og tertiær. Hertil kommer en særlig emballage, som benævnes serviceemballage.

Emballage

Primær

Emballage tættest på produktet og udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en medfølgende enhed overfor slutbrugeren. Primæremballage udgør aktiv del af produktets fremtoning.

Emballage

Sekundær

Multipak eller detailpakning som viser varen frem sammen med identiske eller lignende varer på salgsstedet, og udgør en samling af et vist antal salgsenheder. Den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

Emballage

Tertiær

Transportemballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås.

Emballage

Serviceemballage

Såkaldte "serviceemballager", er i udgangspunktet er tom emballage, der bliver påfyldt et produkt i salgsøjeblikket.

Miljømål

Alle producentansvarsområder er omfattet af fastsatte mål for indsamling af mængden af brugte produkter og materialer per medlemsstat. Af den indsamlede mængde er der endvidere minimumskrav om genanvendelse og nyttiggørelse af den enkelte materialegruppes vægtprocent. Målkrav for genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter gælder for den enkelte EU-medlemsstat, såvel som for den enkelte producentansvarlige virksomhed eller -producentordning.

Procentmål for genanvendelse af emballagematerialer

Materialetype	Gældende mål (vægt%)	Kommende mål (vægt%) - fra 2025	Kommende mål (vægt%) - fra 2030
Al emballage	55	65	70
Plast	25	50	55
Træ	15	25	30
Jernholdige-metaller (ferrous)	50 (incl. Al)	70	80
Aluminium (non-ferrous)	-	50	60
Glas	60	70	75
Papir og Pap	60	75	85

Emballage definitioner og begreber

Udover kategorisering af emballagemateriale er design, form og anvendelse bestemmende for, hvordan I som fremstiller, anvender eller indfører emballage i Danmark, skal agere. Derfor lister vi her begreber og definitioner, som er centrale i emballagelovgivningen, da de kan være indikatorer for, om I som virksomhed, har et ansvar, I skal være opmærksomme på.

Øvrige emballagebegreber

I forlængelse af ovenstående findes en række øvrige begreber og definitioner, som i kombination kan være med til at bestemme hvilke krav, I som virksomhed, kan være underlagt i forhold til producentansvaret for emballage

Eksempelvis definerer emballagedirektivet “serviceemballage” således:

Serviceemballage – ”Artikler der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og éngangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion”.

I forlængelse af beskrivelsen af serviceemballagen kan derfor generelt være behov for også at skelne mellem ”tom” og ”fyldt” emballage.

Kompositemballage består af to eller flere lag af forskellige materialer, der ikke kan adskilles ved håndkraft og udgør en enkelt integreret enhed bestående af en indvendig beholder og et ydre laminat eller en skal, der fyldes, opbevares, transporteres og tømmes som sådan.

Definitionen på genbrugsemballage lyder: ”Emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev udtænkt til”.

Der skelnes altså mellem om emballagen er designet til at blive brugt én eller flere gange. Det er især valg af materiale og produktudformningen, der afgør om en emballage kan bruges flere gange. Det er således i høj grad den ansvarlige for emballageudformning- og valg, der kan påvirke emballagens indvirken på miljøet.

Derfor vil det oftest være den virksomhed, der kan påvirke valg af emballage, der ifalder producentansvaret, altså i udgangspunktet varemærkehaveren og ejeren af det produkt, som skal påfyldes emballagen.

En særligt reguleret emballagetype, som også er af engangsplast og derfor er reguleret af både egngangsplast- og emballagedirektivet.

Der skelnes mellem letvægt med følgende værdier:

»letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

»meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron, der er nødvendige af hygiejnehensyn, eller som anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette bidrager til at forebygge fødevarespild.

I emballagedirektivet betyder reguleringen, at EU-lande skal fastsætte varige mål for reduktion af forbrug, herunder et max. forbrug på 40 poser per person per år senest 2025. Incitamenter til dette kan ske både ved mål- og prisfastsættelse, herunder efterlevelse at kravet om, at letvægtsposer ikke må udleveres gratis fra og med december 2018.

Hvem har producentansvaret i Danmark?

I den politiske aftale som blev indgået af regeringen og et bredt flertal af Det Danske Folketing d. 30. august 2022 fremgår:

“at producentansvaret skal placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har størst indflydelse på emballagens udformning, så det økonomiske incitament til at reducere materialeforbrug og designe til genbrug og genanvendelse rammer det rette sted.”

Individuel eller kollektiv ordning

Ligesom andre producentansvarsområder, kan I som er omfattet af producentansvaret vælge at varetage producentansvaret individuelt eller I kan indgå i en kollektiv ordning. Hvis I handler med elektronik eller batterier, og allerede er i en kollektiv ordning, kan I undersøge om denne ordning også vil dække producentansvaret for emballager. På den måde skal I kun indberette ét sted.

Se Kollektive producentordninger

32, 5 mio. ton
emballageaffald af pap i 2020
15,5 mio. ton
plastemballageaffald i 2020
15,5 mio. ton
glasemballageaffald i 2020
225,8 kg /år
emballage per indbygger i EU

Producentansvar for emballage

Emballagebekendtgørelsen i høring

Følg med i, hvad vi ved

Fra direktiv til forordning