Engangsplast

Renhold

I Danmark er det primært kommuner, Vejdirektoratet og Naturstyrelsen, som foretager renhold, dvs. opsamling, oprydning og opfejning af henkastet affald, samt indsamling fra offentlige skraldespande.

Der er store variationer i, hvor meget og hvor ofte, der foretages renhold. Langt størsteparten af renholdningsopgaven udføres på konkrete hotspots med mange besøgende. Dette kan være gågader, torve, velbesøgte parker, rastepladser og ramper på motorveje, samt strande og enkelte naturområder.

Oprydningsansvar

En stor del af det affald, der indsamles i de offentlige skraldespande, eller som er henkastet på offentlige arealer, består af såkaldt engangsplast.

Engangsplast-direktivet (the Single-Use-Plastics Directive eller blot SUP) pålægger virksomheder, som fremstiller eller indfører produkter af engangsplast, et såkaldt producentansvar. Producentansvaret gælder for ovenstående produkttyper og indbefatter et finansielt oprydningsansvar.

Det betyder, at hvis I markedsfører denne type produkter, skal finansiere en andel af de offentlige renholdningsomkostninger til henholdsvis indsamling, oprydning og bortskaffelse.

Jeres finansiering baseres på  mængden af markedsførte produkter, og beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede renholdningsopgave.

Ja, følgende produkter er allerede underlagt forbud mod salg, da der på nuværende tidspunkt findes substitutionsmuligheder:

• Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde)
• Tallerkener
• Sugerør og vatpinde (bortset fra dem, der anvendes med aktivt, implantabelt medicinsk udstyr eller andet medicinsk udstyr)
• Rørepinde til drikkevarer
• Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner og deres mekanismer, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse samt anvendelser, hvorunder der ikke distribueres til forbrugere
• Fødevarebeholdere af ekspanderet polystyren (EPS) også kaldet skumplast eller termoplast er kasser, med eller uden låg til fødevarer til umiddelbar fortæring uden yderligere tilberedning, som typisk fortæres fra beholderen eller er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning
• Produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast
• Drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren (EPS) også kaldet skumplast eller termoplast , herunder kapsler og låg til disse.
• Drikkebægre af ekspanderet polystyren (EPS) også kaldet skumplast eller termoplast , herunder kapsler og låg til disse.

Produkter som endnu ikke kan substitueres med bedre alternativer, er underlagt markedsrestriktioner i form af målkrav om forbrugsreduktion. Formålet er at fremme innovation og produktudvikling af bedre alternativer.

Der er i EU-regi udarbejdet en række standard piktogrammer på alle sprog , som visse produktgrupper skal mærkes med for at kunne sælges lovligt.

For engangsplast viser mærkerne en død (hav-)skildpadde sammen med det pågældende produkt, og ordlyden: “Plastik i (produktet)”. Signalet er, at plasten, herunder mikroplasten er skadelig for både natur og miljø.

Læs om producentansvar og produktmærkning

Registrering

Virksomheder som markedsfører engangsplastprodukter eller fyldte engangsplastprodukter på det danske marked, skal være registreret i et nationalt producentansvarsregister. I Danmark findes dette register hos os i DPA.  For eksisterende producenter og importører skal registreringen være foretaget senest 17. december 2024.

Indberetning og betaling

Hvert kvartal indberetter de registrerede virksomheder de mængder af engangsplast fordelt på kategorier, som de har markedsført. Første indberetning til DPA er markedsførte mængder for første kvartal af 2025. Disse skal indberettes senest 10. april 2025 i producentansvarsregistret.

I 2025 vil producenter, der er registreret i producentansvarsregistret, blive opkrævet et årsgebyr af DPA til dækning af DPA’s administrative udgifter. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt størrelsen af gebyret ligesom tidspunktet for opkrævningen endnu ikke er fastlagt.

Finansielt oprydningsansvar

I modsætning til eksisterende producentansvarsområder, hvor de omfattede virksomheder har ansvar for at tage sine udtjente produkter tilbage med henblik på miljøbehandling til nye produkter, har producenter af engangsplast et såkaldt oprydningsansvar. (Se ovenfor)

I SUP-direktivet art. 8. afgrænses oprydningsopgaven således:

• ”[…] omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf, og den efterfølgende transport og behandling af nævnte affald.”
• ”Omkostningerne kan omfatte oprettelse af en specifik infrastruktur for indsamling af affald fra disse produkter såsom passende affaldsbeholdere på steder, hvor der typisk smides affald.”
• ”Omkostningerne ved oprydning af henkastet affald begrænses til aktiviteter iværksat af de offentlige myndigheder eller på deres vegne.”

Det har I, som virksomhed, når I “tilgængeliggør eller bringer et produkt i omsætning første gang” i Danmark.

Dansk CVR-nr.

Kun producenter eller importører, kan anses for at være første omsætningsled i en nationalstat.  I Danmark i form af et krav om at virksomheden har et dansk CVR-nummer. Dog vil fx distancesalg fra en udenlandsk virksomhed direkte til slutbrugere i Danmark også udløse et producentansvar. Den udenlandske virksomhed skal udnævne en såkaldt bemyndiget repræsentant med dansk CVR-nr. til at varetage den udenlandske virksomheds producentansvar. Den bemyndiget repræsentant skal registreres på lige fod med producenten i det danske producentansvarsregister.

Producentansvaret følger produktet

Når en producent eller en importør i Danmark leverer et produkt til en distributør eller en slutbruger for første gang, anses produktet for at være bragt i omsætning. Der behøver ikke ske en fysisk levering af et produkt, for at det kan anses at være bragt i omsætning. Ved indgåelse af aftale om leverance af et indført produkt eller et produkt fremstillet eller indført i Danmark, vil producentansvaret og registreringspligten træde i kraft.