Spring til indhold
Producentordninger
Bemyndiget repræsentant

Registrering af bemyndiget repræsentant

For at undgå free-ridere ved stigende internethandel og andet distancesalg, er begrebet Bemyndiget Repræsentant (BR), indført med revideringen af WEEE-direktivet i 2012. Det er hensigten at bestemmelsen om BR, skal implementeres ved alle producentansvarsordninger.

Bestemmelsen er indtil videre implementeret som krav til alle elektronik- og emballageproducenter i EU-lande, der sælger direkte til slutbrugere i Danmark.

E-handel til slutbrugere

Hvis I som virksomhed i EU ikke er etableret i Danmark, men via fjernsalg fx nethandel, sælger direkte til slutbrugere i Danmark, skal I varetage jeres producentansvar gennem en bemyndiget repræsentant (BR) i Danmark. Hvis I som virksomhed har en bemyndiget repræsentant, kan I lade denne varetage virksomhedens interesser i forhold til evt. valg af kollektive ordninger eller valg af individuelle løsninger. Det er den BR eller dennes kollektive ordning, som hvert år foretager indberetningen til producentansvarsregistret hos DPA.

En BR er en juridisk enhed etableret i Danmark, oprettet som aktiv dansk virksomhed i det centrale virksomhedsregister (CVR) med et dansk CVR nr. som af en eller flere udenlandske virksomheder i EU, er udnævnt til at varetage deres producentansvar i Danmark

EU-virksomheder uden en BR slettes

Virksomheder uden et dansk CVR nummer, som sælger direkte til slutbrugere, kan kun oprette en registrering i det danske producentansvarsregister under forudsætning af, at der samtidig fremsendes en anmodning til en dansk BR. Det er også en forudsætning, at den danske BR accepterer anmodningen, da registreringen i modsat fald ikke bliver godkendt men i stedet bliver slettet i registret.

Hvordan udnævnes BR?

I praksis sker udnævnelsen af den bemyndigede repræsentant ved, at den europæiske virksomhed via sin oprettede registrering i producentansvarsregistret sender en anmodning via et mailmodul til en repræsentant med dansk CVR nummer. Når denne digitalt har bekræftet udnævnelsen oprettes herefter den officielle registrering i producentregistret.

Udnaevnelse af BR

Forskel på kollektiv ordning og bemyndiget repræsentant

Hvor en bemyndiget repræsentant bærer det juridiske ansvar over for myndigheden på vegne af producenten, er en kollektiv en ordning kommerciel servicevirksomhed, som tilbyder producenter at udføre en række praktiske opgaver, herunder indsamling og genvinding for derved at skabe stordriftsfordele.

Kollektive ordninger kan også foretage registrering og indberetning til producentansvarsregistret for producenten.

Genveje

Om registreringen

Se hvordan I registrerer jer som ny producent i producentansvarsregistret

Se registrerede producenter

Se registrerede producenter og importører af elektronik, batterier og biler

Producentordninger

Se information om Kollektive- og Individuelle ordninger samt Bemyndiget repræsentant

Andre aktører

Se hvilke andre aktører udover producenter og importører og myndigheder, som af forskellige grunde er involveret i producentansvaret

Årlig indberetning

Se mere om årlig indberetning af elektronik

Revisorer og revisorerklæring

Se mere om revisorer og revisorerklæring

Økonomi og gebyrer

Se de gældende gebyrer for produkter omfattet af producentansvaret

Lovgivning

Se lovgrundlaget for alle producentansvar herunder minimumskrav

Undtagelser

Se hvilke typer af elektrisk udstyr, der undtaget i lovgivningen

Mærkning af produkter

Se mere om mærkningskrav på elektronik

Håndtering af elektronikaffald og batterier

Se mere om hvordan elektronikaffald og udtjente batterier skal indsamles og håndteres