Producentansvar for biler
Producentansvar for biler betyder, at I som indfører nye eller brugte biler til Danmark skal bidrage til, at stoffer og materialer - når bilen er udtjent - bliver udnyttet optimalt og behandles miljømæssigt korrekt. Endvidere skal producentansvaret medvirke til, at biler ikke efterlades uretmæssigt på gader, stræder eller i naturen, og derved bliver til såkaldt herreløse biler.
Lovgivningen for biler
Producentansvar gælder for både elektronik, batterier og biler. Her kan du læse om regelsættet vedrørende biler.
Ophuggernes indberetning
Autoophuggerne skal årligt foretage indberetning af deres miljøbehandling af skrotbiler. Vejledning til IMB
Producentansvar for biler er anderledes
Der er mange forskellige aktører involveret i producentansvaret for biler. Bilimportører, forhandlere, autoophuggere og bilejere spiller hver sin rolle og har – modsat øvrige producentansvar – hvert sit indberetningssystem.
Producentansvaret for biler er derfor ikke så cirkulært sammenhængende, som de øvrige producentansvar i Danmark.
Bilimportørerne registrerer de markedsførte biler i Motorregistret, som sender data til os i DPA. Forhandlere og ophuggere modtager de udtjente biler, og sammen med bilejeren søger de skrotningsgodtgørelse gennem det digitale system DUS. Endelig skal autoophuggerne sørge for miljøbehandling af bilerne og foretage indberetning i Indberetningssystem for Miljøbehandling af Biler (IMB). Ansvaret er derfor opsplittet på flere uafhængige aktører med hver sit ansvarsområde og registreringssystem. Det er DPA som varetager driften af de nævnte registreringssystemer, DUS og IMB.
Hvornår opstår producentansvaret?
Hvis I som dansk virksomhed bringer nye eller brugte person- eller varebiler ind i Danmark, indregistrerer og sælger dem i Danmark, opstår der et producentansvar. Overordnet set gælder lovgivningen for alle producenter og importører, som bringer person (M1) – og varebiler (N1) og bilbatterier i omsætning i Danmark.
Producent- og importøransvaret indtræder for den virksomhed, der producerer eller importerer et køretøj, og for første gang bringer køretøjet i omsætning i Danmark. Der opstår samtidig et krav om, at virksomheden overholder både registrerings- og indberetningspligten til det lovpligtige register hos DPA.
Ophører I med at importere biler, skal I inden for 4 uger, oplyse dette til DPA med henblik på inaktivering af jeres registrering. I skal give oplysningen skriftligt.
Registrering og indberetning
Biler og bilbatterier
Hvis I importerer biler, omfatter producentansvaret både nye og brugte biler, ligesom alle batterier er omfattet af et særskilt producentansvar. Husk derfor også at indberette alle batterier, som I importerer - også dem, som sidder i bilen, når den importeres.
Mere om batterierHvilke biler er omfattet af producentansvar?
Personbil (M1) beregnet til at transportere op til 9 personer incl. føreren er omfattet af registreringspligten for importerede biler.
Det er underordnet, om det er nye eller brugte biler, som importeres.
Varebil (N1) på max. 3.500 kg som er beregnet til at transportere varer er omfattet af registreringspligten for importerede biler.
Det er underordnet, om det er nye eller brugte biler, som importeres.
Data kommer fra Motorstyrelsen
Siden 2013 har DPA hvert år modtaget data fra Motorstyrelsen, om de virksomheder (CVR nr.), der med henblik på salg har indregistreret person- og varebiler for første gang i Danmark. Data bliver overført til de af jer, som er registreret som importører. Hvis I ikke har foretaget en registrering vil alle CVR nr. med importøroprettede biler blive oprettet i producentansvarsregistret i forbindelse med dataoverførslen.
Det betyder, at I som bilimportør skal kontrollere og attestere, at oplysningerne og antallet af biler (stk), som er overført til registret, er korrekte. Dertil skal I huske selv at indberette mængden (kg) af bilbatterier, øvrige batterier og selvstændigt elektrisk tilbehør. Vi anbefaler, at I som importerer biler, registrerer vægten af bilbatterierne forud for salget.
Jeres registrering for producentansvar
Registreringen i DPA , den årlige indberetning og attestering af de indberettede mængder er lovpligtig.
Manglende bekræftelse eller godkendelse af indberettede mængder medfører sletning i producentansvarsregistret. Det er herefter ikke lovligt at afsætte jeres biler og øvrige omfattede produkter i Danmark.
Hvis I bliver slettet pga. misligholdelse af jeres indberetningspligt og ønsker at blive genoprettet, skal I kontakte os i DPA. Genopretningen vil medføre et nyt oprettelsesgebyr, og at I fuldfører indberetningen.
Importen af biler
For hovedparten af de fabriksnye biler der importeres til Danmark, vil det være hovedimportøren, som har registrerings- og indberetningsforpligtelsen. I andre tilfælde kan det fx. være en forhandler, en biludlejningsvirksomhed eller et leasingselskab, der importerer bilen og foretager indregistreringen, hvorved bilen bringes i omsætning på det danske marked.
Hvis I som forhandler importerer brugte biler fra udlandet og indregistrerer og sælger bilerne for første gang i Danmark opstår producentansvaret hos forhandleren af den indregistrerede brugte bil på lige fod med fabriksnye biler.
Hvis jeres virksomhed importerer og indregistrerer biler med henblik på at udleje eller lease disse biler i Danmark har virksomheden producentansvar og skal registrere sig i producent-/importøransvarsregistret og skal hvert år indberette antallet af importerede biler, som udlejes eller leases i Danmark.
Der også er producentansvar for elektrisk udstyr og batterier. Det betyder bl.a., at bilakkumulatorer og øvrige batterier, som er importeret sammen med bilen, også skal indberettes. Bilbatterier/startbatterier, eller industribatterier eller øvrigt elektrisk tilbehør, som importeres og eftermonteres i biler skal importøren selv indberette. Indberetningen skal være i kg per kalenderår.
Skrotbiler
Er bilen udtjent?
Producentansvaret betyder også, at producenter og importører skal sikre, at ejere af udtjente køretøjer har adgang til, uden omkostninger, at aflevere den gamle bil til importøren, en forhandler eller en miljøgodkendt ophugger.
Se indsamling og håndtering af udtjente bilerDet er som nævnt ikke kun jer som importør, der har et ansvar. Forhandlere kan også være forpligtet til at modtage bilerne, og autoophuggere har ansvaret for den korrekte miljøbehandling.
Bilejer og skrotningspræmie
Den sidste ejer af en udtjent bil har også et miljøansvar for bilen. Ejeren er forpligtet til at aflevere bilen til miljøbehandling; enten hos importøren/ forhandleren, et autoværksted eller en autoophugger, som er godkendt til at modtage udtjente køretøjer. I den forbindelse er der etableret en incitamentsordning, hvor der udbetales en skrotningspræmie til den sidst registrerede ejer af bilen, når denne indleveres til skrotning.
Genveje
Skrotning af bil
Se hvad du som bilejer skal gøre, når bilen er udtjent og skal skrottes
Registrer jer som importør
Se hvordan I som ny importør registrerer jer for biler og bilbatterier i producentansvarsregistret
Årlig indberetning
Se mere om årlig indberetning af nye og brugte biler og bilbatterier (PAR)
Økonomi og gebyrer
Se de gældende gebyrer for produkter omfattet af producentansvaret
Indsamling og håndtering af udtjente biler
Se mere om krav til håndtering af skrotbiler, herunder tildeling og sikkerhedsstillelse.
Lovgivning på bilområdet
Se lovgrundlaget for producentansvar for biler og behandling af skrotbiler
Producentansvar for batterier
Se mere om producentansvar på bilbatterier
Lovgivning for batterier
Se lovgivning på batterier, herunder bilbatterier
Producentordninger
Se oversigt over kollektive producentordninger i Danmark. Der er kun én for biler
Autoophuggeres miljøbehandling
Gå til siden hvor vi samlet vigtige oplysninger for autoophuggere
Godkendte ophuggere
Gå til oversigten over godkendte ophuggere i Danmark
-
235.039
biler blev sat på markedet i 2023 -
75.276
biler blev sendt til ophugger samme år -
80.136
ton materialer fra bilerne blev genanvendt -
227
miljøgodkendte ophuggere