Spring til indhold
Produkter og ansvar

Registrering er lovpligtig

Hvis I ønsker at sælge produkter omfattet af producentansvar i Danmark, skal I sørge for, at jeres virksomhed bliver registreret i det nationale producentansvarsregister hos DPA. Registreringspligten er fælles for alle produktområder. Vær dog opmærksom på, at vi i Danmark har nogle særlige forhold omkring bærbare batterier og biler.

Bærebare batterier

Bærebare batterier

Registrering gennem Erhvervsstyrelsen og SKAT. Se hvad der er særligt for registrering af bærbare batterier

Biler

Biler

Antallet af importerede biler bliver overført fra Motorregistret. Men jeres virksomhed skal stadig oprettes i registret

Emballage

Emballage

Registrering af emballageprodukter er åben.

Engangsplast

Engangsplast

Registrerings af engangsplastprodukter åbner 1. oktober 2024.

Tobaksfiltre

Tobaksfiltre

Filtre til tobaksprodukter er et blandt flere produkter af engangsplast med producentansvar.

Registreringspligten gælder for alle importører og producenter i EU. Der findes således tilsvarende nationale registre for importører og producenter, som afsætter produkter omfattet af producentansvar på disse markeder.

Hvorfor skal vi registreres?

Formålet med de nationale registre er for det første, at kunne identificere de virksomheder, som er godkendt til at afsætte elektriske produkter, batterier og biler i de forskellige medlemsstater. Registret hos os i DPA er lovpligtigt for alle, der som første omsætningsled afsætter denne type produkter på det danske marked.

Jeres virksomhed skal registreres for lovligt at kunne afsætte de omfattede produkter i Danmark. Uden registrering er det ulovligt for distributører og forhandlere at aftage jeres produkter

Registreringsbevis og offentlig fremsøgning

Når I som producent eller importør har foretaget den lovpligtige registrering, vil I få adgang til bl.a. registreringsbevis og årsrapport, som erfaringsmæssigt bliver efterspurgt i forbindelse med udbud, tilbudsafgivelse, og certificeringsprocesser. Det vil også være muligt at fremsøge jeres virksomhed i den offentlige del af registret, hvilket blandt andet grænsemyndigheder, kunder og konkurrenter benytter, når de vil tjekke, om en virksomhed overholder reglerne.

Hvem skal registrere?

Indberetning

Mængden af produkter

Det andet formål med registreringen er at sikre, at producenter og importører har et samlet sted, hvor de skal indberette, hvor store mængder der afsættes på nationalmarkedet, samt om tilsvarende mængder samles ind eller tages tilbage, så produkterne kan behandles med henblik på at fremstille nye produkter. Dette benævnes "Den årlige indberetning ".

Se mere om indberetning

Registreringen trin for trin

Opret først din adgang i registret

  1. Start med at trykke på knappen “Opret registrering”
  2. Tast CVR nr. og data bliver hentet fra det Centrale Virksomhedsregister
  3. Udfyld øvrige felter og tryk GEM
  4. Du modtager nu et aktiveringslink via den kontaktmailadresse, du selv har angivet
  5. Kontakt virksomhedens NemLog-in administrator og få tildelt rettigheder til at tilgå producentansvarsregistret. Se mere på Adgang til vores register
  6. Når du har aktiveret linket, skal du logge ind med virksomheds MitID Erhverv (Udenlandske virksomheder benytter et selvvalgt kodeord)

For at blive godkendt skal registreringen fuldendes. Det vigtigste er, at få valgt produktkategorier og signeret “Bekræftelsen” med digitalsignatur eller med Touch.

  1. Når du er logget ind, vælger du menupunktet “Kategorier og Indberetning” og vælger de kategorier , som I ønsker at markedsføre.
  2. Du skal også vælge slutbruger for elektronik og stofgrupper for batterier.
  3. Indtast budgetterede mængder.
  4. Tryk GEM.
  5. Under menupunktet “Virksomhedsoplysninger” angives mærker.
  6. Vælg nu menupunktet “Bekræftelse“.
  7. Du kan vælge at underskrive med MitID Erhverv eller med Touch, hvis du er udenlandsk virksomhed.
  8. Jeres virksomhed er nu godkendt i producentansvarsregistret og menupunktet “Registreringsbevis” ses i menuen til venstre.
  9. Jeres virksomhed kan endvidere fremsøges i den offentlige del af registret.

Hvis I ønsker, at flere medarbejdere skal have adgang til systemet, bedes I kontakte virksomhedens NemLog-in administrator.

Opret din adgang i registret

  1. Start med at trykke på knappen “Opret registrering”
  2. Tryk på knappen “Registrér producentansvar”.
  3. Log ind med MitID Erhverv. Data bliver hentet fra det Centrale Virksomhedsregister.
  4. Udfyld kontaktoplysninger og øvrige oplysninger og tryk Næste.
  5. Vælg produktområder Emballage, Engangsplast eller Fiskeredskaber og tryk Næste.
  6. Afkryds de kategorier, som virksomheden markedsfører under hvert valgt produktområde og tryk Næste.
  7. Under Emballage indtastes de forventede mængder under hver kategori og på slutbrugerniveau og affaldstype. Angives der under Fiskeredskaber at virksomheden har erhvervsaktivitet havn, kan havnen indsættes ud fra pr-defineret liste. Når mængderne er angivet, tryk Næste.
  8. Tilføj Varemærker (valgfri) og tryk Næste.
  9. Oplys om virksomheden har Fjernsalg og tryk Næste.
  10. Bekræft oplysninger og tryk på Send registrering.
  11. Jeres virksomhed er nu oprettet i producentansvarsregistret og kvittering kan downloades. Faktura fremsendes til virksomhedens digitale postkasse.
  12. Jeres virksomhed er først endeligt registreret når faktura for oprettelse er betalt og kan derefter fremsøges i den offentlige del af registret.

Hvis I ønsker, at flere medarbejdere skal have adgang til systemet, bedes I kontakte virksomhedens NemLog-in administrator.

Registrering

Et digitalt håndtryk

Når dette er gjort, skifter menupunktet Bekræftelse til Registreringsbevis. Jeres registrering er hermed officielt godkendt.

Hent vejledning til registrering

Spørgsmål og svar

Når I har fundet ud af, at jeres virksomhed er omfattet af miljølovgivningen om producentansvar, kan I indledningsvis benytte nedenstående tjek-liste over de vigtigste krav til at overholde lovgivningen:

  • Mærkning –  at mærke udstyret med piktogram med overkrydset skraldespand.
  • Registrering – at foretage registrering i det nationale producentansvarsregister her i DPA med nærmere oplysninger om bl.a. produktkategorier.
  • Indberetning – at indberette årlig mængde af markedsførte produkter, og eventuelt tilbagetagne og miljøbehandlede udtjente produkter.
  • Tilbagetagning – at tilbagetage eller indgå aftaler om indsamling af udtjent udstyr, samt sikre godkendt miljøbehandling med henblik at sikre materialeressourcerne i udstyret.
  • Betaling af årligt gebyr.

I kan fremsøge information om alle emner via vores SØG-funktion eller via genvejene nederst på siderne.

Med producentansvaret følger både omkostninger og indtægter. Overordnet er der tale om et éngangsgebyr for registrering og et årligt mængdegebyr, som er baseret på de mængder, der er afsat på det danske marked i et kalenderår. Derudover kan der være omkostninger forbundet med medlemskab i en kollektiv ordning.

Der er imidlertid kun ét lovpligtigt gebyr (og ét som kun vedrører bærbare batterier og SKAT). Gebyrsatsen beregnes af DPA på bagrund af de årlige mængdeindberetninger, og godkendes af Miljøministeren. Gebyrsatserne offentliggøres årligt på DPAs hjemmeside.

Da der ofte er positiv værdi i ressourceudnyttelsen ved miljøbehandling af både elektronik, batterier og biler kan der opnås gode indtægter ved en fornuftig organisering af tilbagetagnings-og behandlingspligten.

I kan beregne jeres lovpligtige omkostninger i vores Online beregner, hvor  I kan indtaste de forventede årlige, markedsførte mængder og se hvad I kan forvente at skulle betale for jeres registrering og administration af indberetning til producentansvarsregistret.

Prøv DPA’s Online beregner

 

 

Elektriske produkter, batterier og biler

Det helt overordnede formål med producentansvarslovgivningen er begrundet i de materialer og stoffer, som indgår i produktionen af denne type produkter, så i udgangspunktet er alle virksomheder, der producerer eller indfører varer tilhørende disse produktgrupper omfattet af registrerings- og indberetningspligten i Danmark.

Sådan undersøger du selv:

  1. Tag testen
  2. Læs om de enkelte produktgrupper

Er I stadig i tvivl?

  • Kontakt os i DPA,
    Vi bistår gerne med vejledning , ligesom vi på anmodning foretager en officiel myndighedsafgørelse.

Finansiering af den kommunale indsamling

Producentansvarlige virksomheder, herunder importører skal finansiere den kommunale indsamling af de bærbare batterier via en betaling til Skattestyrelsen, som er fastsat i Batteribekendtgørelsen. Den kommunale indsamlingsordning omfatter opgaverne med planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger og indsamling af de bærbare batterier.

Beløbet fordeles af Staten mellem kommunerne efter DUT-princippet.

DUT princip= Det udvidede totalbalanceprincip

DUT sikrer, at kommunerne får de nødvendige midler tilført, når Folketinget ændrer på regler af udgiftskrævende karakter, som skal føres ud i livet i kommunerne. Det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne ved hjælp af DUT.

Se mere om de bærbare batterier

På denne side kan kan du se hvordan du får adgang til vores register:

Adgang til vores register

På denne side kan kan du se hvordan du får adgang til vores register:

Adgang til vores register

Hvis I ikke kan fremsøge jeres registrering  i den offentlige del af registret eller kan se jeres registreringsbevis, har I glemt noget:

Det er som regel en eller begge af nedenstående punkter, I mangler

  1. At vælge produktkategori(er)
  2. At underskrive “Bekræftelse” digitalt

I skal derfor logge ind igen med MitID Erhverv og gå til menupunktet “Kategorier og mængder”. Vælg de kategorier der svarer til jeres produkter og slutbrugere, for batterier er det stofgrupper) og tryk GEM.

Herefter går du til menupunktet “Bekræftelse” og underskriver denne digitalt med MitID Erhverv via Penneo.

Når dette er gjort skifter menupunktet BEKRÆFTELSE til et REGISTRERINGSBEVIS og jeres registrering er officielt godkendt.

NB! Importerer I bærbare batterier? Se hvad der er særligt for denne type af batterier

Først og fremmest skal I finde en kollektiv ordning og kontakte dem for at høre, hvad de kan tilbyde jer.

Se Kollektive ordninger i Danmark

Derefter skal I:

  1. Logge ind i  producentansvarsregisteret
  2. Vælge menupunktet “Kategorivalg og indberetning”
  3. Under punktet Kollektive ordninger findes i drop-down listen, de forskellige kollektive ordninger.
  4. Tryk gem.

Den kollektive ordning vil herefter modtage en anmodning som de kan acceptere eller afvise. Når jeres anmodning er accepteret er jeres tilknytning etableret.

Læs mere om Producentordninger

 

Genveje

Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling

Læs dokumentet om hvordan gebyrer beregnes

Omkostninger

Læs dokumentet om omkostninger forbundet med varetagelse af producentansvar

Sikkerhedsstillelse og refusion

Læs om økonomisk sikkerhedsstillelse for produkter til brug i husholdninger, samt om gebyrrefusion, hvis dine produkter bliver eksporteret

Ophør, ændringer og fusion

Se hvordan I forholder jer, hvis der sker ændringer i forbindelse med jeres virksomhed som har betydning for jeres registrering

Sletning

Se hvordan I forholder jer, hvis jeres registrering er blevet slettet

SKATs vejledning om bærbare batterier

Læs hvordan bærbare batterier indberettes hos SKAT ( se vejledning E.A.7.10.3)

Betalingspligt til SKAT - Bærbare batterier

Læs Miljøstyrelsens offentliggørelse af gebyrsatsen til SKAT - gælder kun bærbare batterier

Online beregner

Prøv vores online beregner. Se, hvad I kan forvente at betale i årsgebyr/producentbidrag

Mærkning af produkter

Se hvordan I mærker jeres elektronik og batterier. Mærkningen består primært af et piktogram med en overkrydset skraldespand

Vejledning fra DPA: Betalingsanvisning

Hent dokument med detaljeret betalingsanvisning

Indberetning

Læs om den årlige mængdeindberetning af jeres produkter

Revisorer

Læs om revisorer og revisorerklæringer

Adgang til vores register

Se hvordan I får adgang til vores register