Spring til indhold
Produkter og ansvar
Emballage

Producentansvar for emballage

Virksomheder omfattet af producentansvaret for emballage skal registrere sig i producentansvarsregistret. Efterfølgende skal I hvert år indberette de emballagemængder, som I tilgængeliggør på det danske marked. Her kan du læse mere om reglerne for producentansvar, hvem der er omfattet, og hvordan I registrerer jer.

Hvad er emballage?

Emballage er alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, er også emballage.

Læs mere om emballageprodukter

Reglerne er ens

Reguleringsmekanismerne er grundlæggende ens for alle produktgrupper omfattet af producentansvar – både i Danmark og EU. Emballageområdet følger derfor samme principper om national registrerings- og indberetningspligt for de virksomheder, der som første omsætningsled i en medlemsstat fremstiller eller importerer emballage eller emballerede produkter.

Papemballage

Emballage

Er I omfattet af producentansvar?

Hvis I er de første, der tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage på det danske marked, har I som udgangspunkt producentansvaret for jeres emballage. At tilgængeligøre betyder, at I som virksomhed markedsfører/udbyder emballage eller emballerede produkter til andre virksomheder eller direkte til en forbruger mod eller uden vederlag. Tag en vejledende test for at se, om jeres produkt er omfattet.

Tjek emballage

Tilgængeliggørelse er et centralt begreb i producentansvaret.

Læs mere om tilgængeliggørelse

Emballage under eget varemærke

Hvis I ikke er en mikrovirksomhed og får udformet eller fremstillet emballage under jeres eget navn eller varemærke, vil I som udgangspunkt have producentansvaret for denne emballage. Det kan være, at I får trykt jeres logo på eller har fået designet en særlig emballage. I vil have producentansvaret, da I er opdragsgiver for produktionen af emballagen. I denne situation er det derfor ikke afgørende, hvem der har tilgængeliggjort emballagen på det danske marked.

Læg mærke til, at der for mikrovirksomheder gælder andre regler (se nedenfor).

Det har ikke betydning, om andre varemærker (fx den fremstillende virksomheds logo) er synlige på emballagen.

Særligt for mikrovirksomheder

Med producentansvaret for emballage introducerer lovgivningen særlige undtagelsesregler for mikrovirksomheder, som i Danmark er defineret ved kriterierne; færre end 10 ansatte og en omsætning på højest 15 mio.DKK/år. Det betyder dog ikke, at man som mikrovirksomhed automatisk er undtaget fra reglerne om producentansvar.

Hvis en mikrovirksomhed får fremstillet emballage i eget navn og varemærke af en dansk underleverandør, vil mikrovirksomheden ikke have producentansvaret.

Hvis mikrovirksomheden derimod importerer emballage fra udlandet, får mikrovirksomheden selv producentansvaret, da mikrovirksomheden selv tilgængeliggør emballagen første gang på det danske marked.

Hvornår skal I registrere jer?

Nuværende virksomheder, der er omfattet af producentansvar for emballage, skal registrere sig senest 31. august 2024. Virksomheder, der enten opretter sig eller begynder at markedsføre produkter omfattet af producentansvaret efter 31. august, skal registrere sig senest 14 dage inden, de begynder at markedsføre disse produkter.

Sådan registrerer I jer

Hvis I er omfattet, skal I registrere jer i det nationale producentansvarsregister. Det kan I gøre ved at bruge knappen i toppen af siden, hvor I også kan  registrere flere producentansvarsområder.

Vejledning til registrering

For at logge på producentansvarsregistret skal du bruge MitID Erhverv ligesom på resten af virk.dk. Jeres virksomhedsadministrator af MitID Erhverv skal tildele dig rettigheden ”for at I kan logge på DPA’s registre.

Kontakt din MitID-administrator og henvis til denne vejledning:

MitID erhverv til DPA registre (Emballage)

Hvis jeres virksomhed er etableret i Danmark, vil jeres CVR-nummer (ikke SE-nummeret) fungere som jeres unikke identifikations- og registreringsnummer. Når du påbegynder registreringen, vil systemet starte med at overføre jeres oplysninger fra CVR.

Vær derfor sikker på, at jeres virksomhedsoplysninger er opdaterede i CVR.

Søg i CVR-Det centrale virksomhedsregister i Danmark

Du skal selv indtaste kontaktperson og øvrige lovpligtige oplysninger, som ikke fremgår af CVR. Det kan fx være adressen på jeres hjemmeside, medlemskab af kollektiv ordning mv.

Du skal også oplyse hvilken type emballage og emballagemateriale, I skal registreres for.

I kan finde hjælpe til kategoriseringen her

Hvis I skal repræsentere en EU-virksomhed, som ikke er etableret i Danmark, skal virksomheden anmode jer om at blive deres bemyndigede repræsentant (BR). Anmodningen bliver sendt til jeres digitale postkasse.

Gå til siden om Bemyndiget repræsentant

En kollektiv ordning er en virksomhed, der kan tilbyde at varetage opgaver på vegne af producenter i ordningen. I praksis foregår det ved, at producenten melder sig ind i den kollektive ordning, som herefter bl.a. sørger for at indberette data til producentansvarsregistret på vegne af producenten. Hvis I vil melde jer ind i en kollektiv ordning, kan du vælge én eller flere i registreringsprocessen.

Kollektive producentordninger i Danmark

Når du registrerer jeres virksomhed, skal du angive, hvor meget emballage I har tilgængeliggjort for hver emballagekategori. Det betyder, at I skal holde regnskab over jeres tilgængeliggjorte mængder emballage. Første gang du registrerer en kategori, skal du oplyse de forventede mængder for indeværende år.

Hvis jeres emballage består af flere materialetyper, som ikke let kan skilles ad (altså komposit), skal du vælge den type, som emballagen primært består af for hele den pågældende emballages vægt.

Se mere under “Emballagebegreber” nedenfor eller prøv vores kategorivælger

Emballagebegreber til registrering

Kategoriseringen af emballager fastsættes i lovgivningen og benyttes i forbindelse med registrerings- og indberetningspligten. Formålet med kategoriseringen er, at opnå så ensartede data på tværs af EU-medlemsstater som muligt. Emballage opdeles efter deres materialetype, slutbrugere og efter hvordan emballagen skal håndteres, når den er blevet til affald. Materialekategorier af emballage skal fordeles på tre emballageaffaldstyper i producentansvarsregistret. Se Almindelig emballage, Farlig emballage og Emballage i restaffald.

Emballage skal indberettes under disse materialer:

• Aluminium
• Glas
• Jernholdigt metal
• Mad- og drikkevarekartoner*
• Pap
• Papir
• Plast (herunder Ekspanderet polystyren (EPS))
• Træ

*) Mad- og drikkekartoner skal altid registreres og indberettes, uanset materiale

Andre emballagematerialer end ovenstående er ikke omfattet i den danske lovgivning

Emballage, der – når det er blevet til affald – forventes at blive udsorteret i materiale fraktioner med henblik på genanvendelse og genudnyttelse.

”Samlet emballage” er et begreb, der anvendes i forbindelse med bagatelgrænsen for emballage. Den særlige mulighed opstår, hvis I markedsfører mindre end 8 ton emballage om året. Derved kommer I under den fastlagte bagatelgrænse. Ved at registrere eller indberette jeres emballagemængder som ”Samlet emballage”, behøver I ikke at fordele mængden ud på enkelte materialekategorier.

Emballage, hvis materiale tilstand gør, at det ikke kan genanvendes (fx emballage til fødevarer og kompositmaterialer), men som heller ikke farlig. Emballage i restaffald vil normalt forbrændes i et kraftvarmeanlæg og dermed nyttiggjort.

Emballage, hvis materiale er blevet kontamineret af produktet, det har indeholdt. Emballagehåndteringen skal derfor ske efter retningslinjerne for farligt affald og farlige stoffer. Affaldet kan fx være sundhedsfarligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt.

Genbrugsemballage er emballage, der er designet til at blive genpåfyldt eller genbrugt til samme formål flere gangeTypisk vil genbrugsemballage indgå i en cyklus, hvor genbrugsemballagen i gentagne tilfælde bringes ud til slutbrugeren og efterfølgende indsamles med henblik på at blive brugt igen til samme formål.

Genbrugsemballage er altså ikke emballage, som forbrugeren kan vælge at bruge igen (fx en shampooflaske, forbrugeren selv genpåfylder).

Genbrugsemballage er heller ikke emballage, som består af genanvendte materialer.

Producenter af genbrugsemballage skal registrere sig fra 1. januar 2025 (forventet).

 

 

 

Også kaldet budgetmængder. Alle mængder indberettes i hele kg.

Når I som virksomhed registrerer jer første gang, skal I oplyse de mængder emballage, som I forventer at tilgængeliggøre på det danske marked i det indeværende år. I DPA bruger vi de forventede markedsførte mængder til at beregne, hvor stor en mængde emballageaffald den enkelte virksomhed får ansvaret for at håndtere enten i praksis via tildeling eller finansielt via et håndteringsgebyr.

De forventede mængder vil ikke blive anvendt til at beregne det årlige gebyr.

Miljømål

Alle producentansvarsområder er omfattet af fastsatte mål for indsamling af mængden af brugte produkter og materialer per medlemsstat. Af den indsamlede mængde er der endvidere minimumskrav om genanvendelse og nyttiggørelse af den enkelte materialegruppes vægtprocent.  Målkrav for genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter gælder for den enkelte EU-medlemsstat, såvel som for den enkelte producentansvarlige virksomhed eller -producentordning.

Procentmål for genanvendelse af emballagematerialer

MaterialetypeGældende mål (vægt%)Kommende mål (vægt%) - fra 2025Kommende mål (vægt%) - fra 2030
Al emballage 556570
Plast255055
Træ152530
Jernholdigt metal (ferrous)50 (incl. Al)7080
Aluminium (non-ferrous)-5060
Glas607075
Papir607585
Pap607585

Kilde: EUROSTAT og Emballage-direktiv 2018/852

Genveje

Om registrering

Allerede omfattede virksomheder kan registrere sig fra 1. april 2024. Virksomheder med genbrugsemballage dog først fra 31. december 2024.

Emballage mærkning

Se hvilke mærkningskrav og koder der findes for emballageporodukter

Emballage – lovgivning

Se lovgrundlaget for producentansvar for emballage

Engangsplast

Se emballage som også er engangsplast

Emballageprodukter

Se bestemmelser og karakteristika for forskellige emballager

Emballagetesten

Tag testen og se om dine emballager er omfattet

Find jeres emballagekategori

Er I omfattede, så find jeres kategori

  • 32, 5 mio. ton
    emballageaffald af pap i 2020 i EU
  • 15,5 mio. ton
    plastemballageaffald i 2020 i EU
  • 15,5 mio. ton
    glasemballageaffald i 2020 i EU
  • 225,8 kg /år
    emballage per indbygger i EU