Spring til indhold
Indberetning

Information om indberetningen 2024

Den årlige og lovpligtige indberetning starter 1. januar og slutter 31. marts 2024. Producentansvarsregistret er i denne periode åbent for jeres indtastning af mængdedata for året 2023. Der er datoer og forhold, jeres virksomhed skal huske eller forholde sig særligt til. Vi har oprettet denne side, hvor I kan finde vejledning og information i løbet af hele indberetningsperioden.

Elektronik, batterier og biler

Elektronik, batterier og biler

Start indberetning, gå til:

Bærbare batterier

Bærbare batterier

Start indberetning, gå til:

Biler

Biler

Kontrollér data fra Skattestyrelsen

Skrotbiler

Skrotbiler

Start indberetning, gå til:

StatusVigtige datoer I skal huske:Hvad?Hvordan?
1. januar til 31. marts: Elektronik og batterierSystemet åbnes for indtastning af solgte produkter samt tilbagetagne og miljøbehandlede udtjente produkter.Alle skal indberette, men hvis I er medlem i en kollektiv ordning (Elretur, ERP, Recipo, RENE eller Returbat) vil disse indberette på jeres vegne.
1. januar: Årlig indberetning starter + Rettelser til sidste års indberetningUdover indberetning for sidste år, (2023) skal alle ændringer og rettelser i forhold til seneste indberetning (2022), foretages i perioden og senest inden 31. martsNår du er logget ind i producentansvarsregistret skal du oprette en korrektionsanmodning
15. januar: SkrotbilerOphuggeres indberetning af miljøbehandlede biler starterIndberetningen er flyttet ind i DUS på virk.dk. Indberetningen kan foretages frem til 15. april
15. februar: Bærbare batterierFrist for indberetning af bærbare batterier til SkattestyrelsenJeres årlige indberetning af solgte bærbare batterier til Skattestyrelsen skal være i kg.
Data er overført15. marts: Bærbare batterierSkattestyrelsen og bærbare batterierSkattestyrelsen overfører jeres mængder af bærbare batterier til DPA senest 15. marts
Data er overført15. marts: Biler Data for importerede biler jf. producentansvar.Motorstyrelsen overfører data på importerede (nye og brugte) biler til DPA
31. marts: Årlig indberetning for elektronik, batterier og biler slutterSystemet lukker for indberetning. Manglende indberetning medfører sletning / Inaktivering fra registret.Indberetning skal være foretaget OG indberetningserklæring skal være underskrevet
15. april: SkrotbilerOphuggernes indberetning af miljøbehandlede biler slutterIndberetning skal være foretaget og godkendt
31. maj: Elektronik. Frist for attestering af indberetning af elektronikFrist for signering af ledelses- eller revisorerklæring for indberetning af elektronik. Har I forskudt regnskabsår, husk da at angive en dato for DPAs modtagelse af revisorerklæringen.Log ind og vælg menupunktet Erklæringer

Producentansvarsregistret

Det nationale producentansvarsregister for elektronik, biler og batterier kaldes i daglig tale PAR. Det er her I, som producent eller importør, skal have en registrering for lovligt at kunne markedsføre jeres produkter i Danmark. Hvert EU-land har et tilsvarende nationalt register, hvortil virksomheder årligt indberetter, hvor stor en mængde produkter, der er afsat, indsamlet og miljøbehandlet i det pågældende land.

Spørgsmål og svar om indberetningen

Siden sidste indberetningsperiode har vi foretaget både funktions-og kommunikative forbedringer ved indberetningsforløbet i producentansvarsregistret. Disse er bla:

  • Fremover skal du logge ind med MitID Erhverv. Se hvordan du får adgang til vores registrer.
  • Tilpasning af processen i indberetningen, så det er helt klart for jer som virksomhed, hvilke konsekvenser (låsning af taste felter) det har, hvis I signerer indberetningserklæringen, selvom der stadig er en eller flere kategorier, uden indberetning eller mangler data fra eksterne aktører (fx. fra kollektiv ordning eller bærbare batterier fra SKAT).
  • Todelt låsning af indberetning således, at I som sælger elektroniske produkter, kan igangsætte arbejdet med revisorerklæringen, selvom der stadig mangler at blive indberettet eksempelvis batterier eller biler fra SKAT (som ikke er omfattet af krav om revisorerklæring).
  • Ved import af data for bærbare batterier og biler fra SKAT modtager I, som har været registreret i flere år, en notifikation om overførslen via jeres systembrugers e-mailadresse, mens I, som er nyoprettede i registret, modtager information via Digital Post og jeres danske CVR nummer.
  • Når jeres revisor underskriver revisorerklæringen fremsendes den underskrevne udgave både til jer og til revisor selv, så I ikke selv skal fremsende den endelige udgave af revisorerklæringen.
  • Jeres årsrapport over indberetningen, som kan downloades eller printes, indeholder nu både beregnede procenter for miljømål ( jf. kommende krav om offentliggørelse), virksomhedsdetaljer, oplysninger om fjernsalg, og produkt-/varemærker.
  • Ledelseserklæringen er tilpasset, så I kan tilføje kommentarer om fx. rettelser til mængder.

Indberetningsperioden er hvert år fra den 1. januar til den 31. marts. Her indberetter I som producenter/importører alt hvad I har solgt på det dansk marked i det foregående kalenderår.

Indberetningen foretages ved at vælge ”Kategorivalg og indberetning” -> ”Kategorier og mængder” i menuen til venstre, når du er logget ind.

Du kan selv til- og fravælge de kategorier som passer til dit sortiment. De aktuelle årstal vises i fanerne på siden. Det aktuelle årstal, der skal indberettes for det foregående kalenderår.

Læs mere om indberetning

På denne side kan kan du se hvordan du får adgang til vores register:

Adgang til vores register

Hvis jeres virksomheden er tilmeldt en af nedenstående kollektive ordninger, vil denne ordning overføre data på jeres vegne. I skal altså IKKE selv foretage indberetningen til DPA:

Oversigt over Kollektiv ordninger

MEN!
Nogle virksomheder vælger, at varetage producentansvaret selv og er derfor helt eller delvist (kun for visse kategorier) uden for kollektiv ordning. Det kaldes individuel registrering.

  1. Hvis I er individuelt registreret ELLER har produktkategorier fx. erhvervskategorier,  der ikke er tilknyttet en kollektiv ordning, foretager I selv indberetningen direkte i registret.
  2. Bærbare batterier skal altid indberettes af jer selv gennem SKAT og jeres erhvervsmappe dér. Se mere her
  3. Indberetningserklæringen skal underskrives af virksomheden selv, uanset medlemskab af kollektiv ordning

I kan ændre i jeres indberetning i løbet hele indberetningsperioden. Kontakt jeres kollektive ordning eller Bemyndigede Repræsentant (BR) hvis I er uenige i de data, der er overført eller foretag selv rettelsen, hvis I har tastet forkert.

Det er ikke muligt at foretage ændringer når indberetningsperioden er lukket.

Korrektionsanmodning: Ændringer til sidste års indberetning.

Hvis indberetningsperioden er slut, så kan I i næste indberetningsperiode oprette en korrektionsanmodning og rette de mængder, som er indberettet forkert.

Der er udviklet en funktion, hvor man uden involvering af DPA kan åbne for rettelser til forrige afsluttede indberetning.

Har din revisor eller bogholderi konstateret, at der er fejl i din indberetning kan du logge ind og underskrive en korrektionsanmodning, herefter åbnes systemet for tidligere indberetning  og du kan foretage dine rettelser.

Kollektiv ordning eller Bemyndiget Repræsentant (BR) ?

Hvis du er medlem af en kollektiv ordning eller har en BR  skal denne foretage rettelsen for dig. I praksis foregår det ved, at når du har underskrevet korrektionsanmodningen får den kollektive ordning og/eller din BR besked om, at du har ændring til indberetningen og at de nu bedes indtaste den korrekte mængde.

 

Mine produkter er blevet eksporteret til et andet land?

Ved refusion for reeksport forstås, at en mængde af det elektriske udstyr, som en producent har afsat på det danske marked i et kalenderår og indberettet til producentregistret i Danmark, efterfølgende i samme år er solgt til eksport af et senere forhandlerled.

Reeksport kan maksimalt indberettes 2 år tilbage, dvs. for det pågældende indberetningssår eller som ændring til sidste års indberetning.

Mængden angives altid for året for den tilsvarende solgte mængde. Den reeksporterede mængde kan således maksimalt udgøre samme mængde, som er markedsført i Danmark i det aktuelle indberetningsår.

Ved refusion forstås en modregning i en producents tildeling, sikkerhedsstillelse og gebyr til DPA, for den del af den registrerede markedsførte mængde, som af et efterfølgende salgsled, er eksporteret ud af Danmark.

Det er producenten, som i forbindelse med den årlige indberetning, har mulighed for at indberette den mængde, der er reeksporteret i indberetningsåret eller det foregående år.

Refusion opnås kun mod dokumentation Såfremt der indberettes reeksporterede mængder, skal der inden indberetningsperiodens udløb foreligge dokumentation for den eksporterede mængde førend en refusion kan komme i betragtning.

Dokumentationen består af en tro og love-erklæring, hvori den virksomhed, der har indkøbt og eksporteret den angivne mængde, ved sin digitale underskrift dokumenterer:

1. Året for salg og eksport -max. 2 år tilbage.

2. Størrelsen af den reeksporterede mængde angivet i kilo fordelt på kategorier og slutbruger.

3. At den angivne mængde stammer fra den pågældende producent.

Du finder reeksporterklæringerne her

Med producentansvaret følger både omkostninger og indtægter. Overordnet er der tale om et éngangsgebyr for registrering og et årligt mængdegebyr, som er baseret på de mængder, der er afsat på det danske marked i et kalenderår. Derudover kan der være omkostninger forbundet med medlemskab i en kollektiv ordning.

Der er imidlertid kun ét lovpligtigt gebyr (og ét som kun vedrører bærbare batterier og SKAT). Gebyrsatsen beregnes af DPA på bagrund af de årlige mængdeindberetninger, og godkendes af Miljøministeren. Gebyrsatserne offentliggøres årligt på DPAs hjemmeside.

Da der ofte er positiv værdi i ressourceudnyttelsen ved miljøbehandling af både elektronik, batterier og biler kan der opnås gode indtægter ved en fornuftig organisering af tilbagetagnings-og behandlingspligten.

I kan beregne jeres lovpligtige omkostninger i vores Online beregner, hvor  I kan indtaste de forventede årlige, markedsførte mængder og se hvad I kan forvente at skulle betale for jeres registrering og administration af indberetning til producentansvarsregistret.

Prøv DPA’s Online beregner

 

 

Årlig indberetning skal være udført.

  • I skal først og fremmest sikre jer, at I eller jeres kollektive ordning har foretaget den årlige indberetning.
  1. Når I er logget ind i producentansvarsregisteret skal I vælge menupunktet “Erklæringer”.
  2. Her kan I svare på spørgsmålene og få afgjort, om I skal lave en Ledelses- eller en Revisorerklæring.
  3. Skal I lave en revisorerklæring skal I invitere jeres revisor:
    • Tryk på grøn knap, udfyld revisionsfirmaets CVR nummer og revisors navn og email, og send mail.
  4. Revisor kan nu acceptere og dermed få adgang til de af jeres data, som han skal bruge.

Læs vejledningen til elektronisk revisorerklæring

 

På denne side kan kan du se hvordan du får adgang til vores register:

Adgang til vores register

Sletning

Manglende indberetning medfører inaktivering

I skal være opmærksomme på, at jeres registrering bliver lukket ned i producentansvarsregistret, hvis indberetningen ikke er foretaget den 31. marts 2024 og i henhold til DPAs anvisninger. Inaktiveringen medfører, at jeres virksomhed ikke må handle med de omfattede produkter i Danmark og at virksomheden ikke kan fremsøges i registret over godkendte virksomheder. Desuden vil genopretning af registreringen kræve DPAs mellemkomst, fuldførelse af indberetningen, samt betaling af et nyt oprettelsesgebyr.

Se mere om din registrering

Mængdeindberetningen gælder produkter afsat – og taget tilbage – i Danmark i 2023

Udover den solgte mængde i kg, skal I også indberette de mængder af elektronik eller batterier, som I har taget tilbage eller modtaget som brugte, defekte eller udtjente produkter, da disse mængder modregnes i jeres tilbagetagningspligt

Miljøbehandling skal også indberettes

Endelig er det vigtigt, at I indberetter, hvor og hvordan de udtjente produkter blev miljøbehandlet, dvs. hvilke godkendte håndteringsvirksomheder og genvindingsanlæg, der modtog den pågældende mængde til behandling.

Nye minimumskrav kræver målopfyldelse

Når I indberetter alle de påkrævede mængder, beregner indberetningssystemet jeres genanvendelses-og nyttiggørelsesprocenter. I finder beregningen i årsrapporten, når I er logget ind. Der er fra 5. januar i 2023 krav om at I selv eller jeres kollektive ordning offentliggøre jeres opnåelse af målsætninger for genanvendelse og nyttiggørelse. Se forklaring på minimumskrav, miljømål og sikkerhedsstillelse nedenfor.

 

Definition af mængde

Elektronik

Elektronik

KG.

Vægten opgøres og indberettes altid i kg, som vægten af hele produktet (færdigvaren) i den form den afsættes til slutbrugeren, inkl. elektronisk tilbehør, men ekskl. batterier og akkumulatorer, emballage og manualer.

De 7 indberetningskategorier

Batterier

KG.

Vægten opgøres altid i hele kg, som vægten af hele produktet (færdigvaren) i den form den markedsføres til køberen, ekskl. transportemballage, brugsanvisninger og manualer. Hvis batteriet er indbygget i andet elektrisk udstyr opgøres kun vægten af batteriet. For de batterier som indeholder væske (elektrolyt) opgøres vægten inkl. væske.

Bærbare batterier indberettes til Skattestyrelsen

Biler

STK.

Antallet af solgte biler opgøres i antal stk. personbiler (M1) eller varebiler (N1). De biler som skal registreres i producentansvarsregistret hos DPA er både fabriksnye biler og brugte udenlandske biler, der første gang importeres og indregistreres til brug i Danmark. I praksis modtager DPA fra Motorstyrelsen oplysninger om antallet af biler, som er importeret og indregistreret af danske virksomheder i et kalenderår.

Motorstyrelsen leverer data

Registret

Indgang til PAR

Producentansvarsregistret (PAR). Det nationale producentansvarsregister for elektronik, biler og batterier kaldes i daglig tale PAR. Det er her I, som producent eller importør, skal have en registrering for lovligt at kunne markedsføre jeres produkter i Danmark. Hvert EU-land har et tilsvarende nationalt register, hvortil virksomheder årligt indberetter, hvor stor en mængde produkter, der er afsat, indsamlet og miljøbehandlet i det pågældende land.

Log ind med MitID Erhverv:

Genveje

Om registreringen

Se hvordan I registrerer jer som ny producent i producentansvarsregistret

Se registrerede producenter

Se registrerede producenter og importører af elektronik, batterier og biler

Producentordninger

Se information om Kollektive- og Individuelle ordninger samt Bemyndiget repræsentant

Andre aktører

Se hvilke andre aktører udover producenter og importører og myndigheder, som af forskellige grunde er involveret i producentansvaret

Årlig indberetning

Se mere om årlig indberetning af elektronik

Revisorer og revisorerklæring

Se mere om revisorer og revisorerklæring

Økonomi og gebyrer

Se de gældende gebyrer for produkter omfattet af producentansvaret

Lovgivning

Se lovgrundlaget for alle producentansvar herunder minimumskrav

Undtagelser

Se hvilke typer af elektrisk udstyr, der undtaget i lovgivningen

Mærkning af produkter

Se mere om mærkningskrav på elektronik

Håndtering af elektronikaffald og batterier

Se mere om hvordan elektronikaffald og udtjente batterier skal indsamles og håndteres